Vor Klodes Dyr 1

GULDSMEDENE. 595 Æglægningen gentages. Saaledes bliver de ved, til de har naaet Sivets Fod, om denne end er vanddækket. De spadserer roligt ned under Vandet, kun med den Forandring, at ogsaa Hannen her skyder Ryg ligesom Hunnen. Til de tre ovenfor nævnte Grupper svarer 3 Typer af Larver, af hvilke vi først om- taler den, der bliver til en Libellula. Paa Ferskvandsdammenes Bund færdes den som ct fladt og bredt, grimt lille Dyr, der oftest er bedækket af et Lag Mudder. Den har et stort Hoved med korte Følere og sammensatte Øjne, 3 Par lange Ben og Anlæg til Vinger, der ligger hen ad den flade, brede Bagkrop; den er temmelig dvask af sig og sidder of- test roligt paaB mi- den, thi dens graa Farve og det dæk- kende Mudderlag gør den lidet iøjnefaldende, saa de Dyr, den skal leve af, ikke tager p.g. £arver af 3 Guldsmedarter (Libellula, Æshna og Agrion). sig i Agt for at komme i dens Nærhed. Men lad f. Eks. en Døgnfluelarve vise sig inden for dens Raade- rum; pludseligt farer der da ud fra Røverens Hoveds Underside et forunderligt Apparat, som griber Larven og-fører den til Munddelene, der straks begynder at bearbejde den. Dette Gribeapparat bestaar af to Dele forbundne ved et Led, der kun tillader Bevægelse i det lodrette Plan og indtil en vis Grad. Den forreste Del er bred og noget udhulet oven- paa, saaledes at Hovedets Underside passer ned i Hulningen, samt i sin forreste Rand ud- styret med to bevægelige, vandret mod hinanden virkende Kroge. Bagtil er dette Stykke med sin smalleste Del indleddet paa et andet, smalt og fladt Stykke, der atter ved et Led er forbundet med Hovedet, saaledes at det kan Fig. 359. En Guldsmedlarves Gribetang. klappes tilbage ind under Brystet, hvorved det forreste Stykke lægger sig op til Hovedet og skjuler de øvrige Munddele som en Maske. De øvrige siger vi, thi denne armlignende Tang er i Virkeligheden den omdannede Underlæbe, der kan slynges frem med stor Hurtighed. Naar Dyret sidder roligt, spærrer det en Aabning i Bagkropspidsen op og pumper Vandet regelmæssigt ud og ind ad denne. Det »trækker\ ejiet«,thi det aander ved Luftiørs- gæller, som har Plads i Endetarmen og stadig maa forsynes med frisk Vand. Forsøger vi at gribe Larven, kan det ske, at den smutter fra os, idet den med Kraft udstøder Vandet fra Endetarmen i en Strøm, som rask driver den et Stykke frem, og tager vi den op af Vandet, vil vi kunne taa selve Vandstrømmen at se som et kraftigt Spiøjt. Morsomt er det at iaAtta^L den grimme Tingest, 11 aar den omsidei, eftci fleie Hud- skifter, forvandles til fuldkomment Insekt. Mærker den, at Tidens Fylde er nær, kryber 73*