Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GULDSMEDENE.
595
Æglægningen gentages. Saaledes bliver de ved, til de har naaet Sivets Fod, om denne
end er vanddækket. De spadserer roligt ned under Vandet, kun med den Forandring, at
ogsaa Hannen her skyder Ryg ligesom Hunnen.
Til de tre ovenfor nævnte Grupper svarer 3 Typer af Larver, af hvilke vi først om-
taler den, der bliver til en Libellula. Paa Ferskvandsdammenes Bund færdes den som ct
fladt og bredt, grimt lille Dyr, der oftest er bedækket af et Lag Mudder. Den har et stort
Hoved med korte Følere og sammensatte Øjne, 3 Par lange Ben og Anlæg til Vinger,
der ligger hen ad
den flade, brede
Bagkrop; den er
temmelig dvask af
sig og sidder of-
test roligt paaB mi-
den, thi dens graa
Farve og det dæk-
kende Mudderlag
gør den lidet
iøjnefaldende, saa
de Dyr, den skal
leve af, ikke tager p.g. £arver af 3 Guldsmedarter (Libellula, Æshna og Agrion).
sig i Agt for at
komme i dens Nærhed. Men lad f. Eks. en Døgnfluelarve vise sig inden for dens Raade-
rum; pludseligt farer der da ud fra Røverens Hoveds Underside et forunderligt Apparat,
som griber Larven og-fører den til Munddelene, der straks begynder at bearbejde den.
Dette Gribeapparat bestaar af to Dele forbundne ved et Led, der kun tillader Bevægelse
i det lodrette Plan og indtil en vis Grad. Den forreste Del er bred og noget udhulet oven-
paa, saaledes at Hovedets Underside passer ned i Hulningen, samt i sin forreste Rand ud-
styret med to bevægelige, vandret mod hinanden virkende Kroge. Bagtil er dette Stykke
med sin smalleste Del indleddet paa et andet, smalt og fladt Stykke, der atter ved et Led
er forbundet med Hovedet, saaledes at det kan
Fig. 359. En Guldsmedlarves Gribetang.
klappes tilbage ind under Brystet, hvorved det
forreste Stykke lægger sig op til Hovedet og
skjuler de øvrige Munddele som en Maske. De
øvrige siger vi, thi denne armlignende Tang er
i Virkeligheden den omdannede Underlæbe, der
kan slynges frem med stor Hurtighed.
Naar Dyret sidder roligt, spærrer det en Aabning i Bagkropspidsen op og pumper
Vandet regelmæssigt ud og ind ad denne. Det »trækker\ ejiet«,thi det aander ved Luftiørs-
gæller, som har Plads i Endetarmen og stadig maa forsynes med frisk Vand. Forsøger vi
at gribe Larven, kan det ske, at den smutter fra os, idet den med Kraft udstøder Vandet
fra Endetarmen i en Strøm, som rask driver den et Stykke frem, og tager vi den op af
Vandet, vil vi kunne taa selve Vandstrømmen at se som et kraftigt Spiøjt.
Morsomt er det at iaAtta^L den grimme Tingest, 11 aar den omsidei, eftci fleie Hud-
skifter, forvandles til fuldkomment Insekt. Mærker den, at Tidens Fylde er nær, kryber
73*