DE PALÆARKTISKE DYR.
Gobio), der i Danmark kun er truffen i Susaaen. Den bliver hos os ikke over ; —6 Ctm.
lang, medens den andetsteds naar den dobbelte Længde. Ifølge Fedders en er en anden
Art, Bjærg ulken (C. poecilopus), der er almindelig i S verrig, at finde i Skjernaaens
øvre Løb.
Ganske anderledes almindelig og godt bekendt er Gedden, n. Gjedden (Esox ludus) t
vore ferske Vandes største Rovfisk. Den er let kendelig ved sin ejendommelige Form, sit
lange, flade, næbagtige Snudeparti og sit tandstruttende Gab. Hvad Farve angaar, varierer
den stærkt efter de Vandes Beskaffenhed, i hvilke den lever, men normalt er den grønlig
paa Ryggen med lysere, gulplettede Sider og hvid Bug. Den er en circumpolar Art, at
træffe næsten overalt paa den nordlige Halvkugle uden for de tropiske og arktiske Egne.
Hos os er den almindelig ikke blot i fersk, men ogsaa i brakt Vand.
i i»
-
/■'" V \ ' i ■ ■; /, /
Fig. 372. Bjærgulk.
Om Sommeren staar Gedden Dagen igennem rolig et eller andet dulgt og skygge-
fuldt Sted mellem Vandplanter og Siv eller ude i Søernes Grødebanker. Hvis den er sul-
ten, snapper den efter ethvert Bytte, der nærmer sig, i modsat Fald gider den ikke afbryde
sin Siesta, men lader det gaa i Fred. Dens normale Jagttid er, især i varmt og stille Sol-
skinsvejr, Aftenen og Natten, men noget egentligt Natdyr er den ikke, den driver kun sit
Røver i paa en noget forskellig Vis i Døgnets forskellige Afsnit: om Dagen staar den paa
Lui, om Natten gaar den paa Jagt. Dens Glubskhed er bekendt. Til Tider synes den næ-
sten umættelig, og den binder da an med Bytte saa stort, at den har ondt ved at svælge
det. Hvor lidet følsom den er for Smerte, viser den Kendsgerning, at den ikke sjældent
bider paa Krogen, umiddelbart efter at den er sluppen af den med betydelige Læsioner af
Munden, ja selv med en nylig erhvervet Krog i sig hugger den undertiden paa ny paa
Madingen. Dens som andre Fiskes Aandsevner er sikkert nok stærkt begrænsede. Højst
kan den udvise en vis Snuhed og Forsigtighed, men som dens Hjerne er paafaldende lille
og uudviklet, saa le des er dens Kløgt ringe.