Vor Klodes Dyr 1

FERSKVANDSKVABBEN. 613 skarevis omkring Bostedet og erobrer Skatten trods Vogterens fortvivlede Forsvar, men ogsaa for dennes Artsfæller. Har han et Øjeblik Ro, benytter han det til at stille sig hen foran Redehullet og sende en Vandstrøm ind over Æggene ved hurtige Bevægelser med Brystfinnerne. Derved holder han dem rene og tilfører dem frisk, ilt(surstof-)ngt Vand. Efter en halv Snes Dages Forløb udklækkes Æggene, men dermed er hans Møje ingen- lunde forbi: Dag og Nat er han paa Færde for at vogte Yngelen og holde sammen paa den. Det er pudsigt at se hans Bestræbelser for at passe sit, efterhaanden noget rebelske Kuld. Snart farer han ud efter en virkelig eller indbildt Fjende, snart genner han de sig spredende Unger sammen, snart maa han hente en af dem hjem, som har set sit Snit til at fjerne sig. Med stor Forsigtighed tager han den i Munden og bringer den hen mellem de andre. Trods hans Ihærdighed lykkes det ham dog ikke i Længden at holde Ungerne sammen, og en skøn Dag efter 2—3 Ugers Forløb opgiver han Ævret og lader dem skøtte sig selv. , Han taber nu sine prægtige Farver og er noget mat i Sokkerne, hvilket ikke er under- ligt, da han i hele Lege- og Vagttiden intet har ædt. Ved styrkende Kost genvinder han dog snart sin Kraft. Ifølge Zoologia da- nica afviger den tre- piggedeHundestejles Redebygning i flere Enkeltheder fra det her skildrede, lige- som dens Han ogsaa skinner i langt præg- tigereFarver end den tipiggedes. Man kan let overbevise sig om dette sidste ved at fange nogle trepiggede Hanner i Yngletiden, og man vil da forbavses over deres lysende Farvepragt, i hvilken i alt Fald hos nogle Eksemplarer et pragtfuldt Rødt er fremherskende. De Fisk vi har tilbage at skildre, er for saa vidt udprægede Ferskvandsboere, som de øjensynlig normalt hører hjemme alene i Ferskvand og næppe forekommer i det egent- lige, ramsalte Havvand. Men de fleste af dem kan dog godt leve og trives 1 Brakvand selv’med en ret høj Saltprocent. Dette gælder saaledes om de ferske Vandes eneste Tor- skeart Ferskvandskvabben, n. Laken (Lota vulgaris), der ogsaa forekommer 1 den svenske Østersøskærgaard. For Resten er den udbredt over Mellem- og Nordeuropas Søer O<J til Dels Vandløb, og er hos os at træffe, om end næppe nogetsteds 1 meget stoit la , i mange af vore Søer og Aaer. Den er langstrakt, slimet at føle paa og beklædt med meget smaa Skæl, brun med sort Marmorering paa Ryg og Sider, hvidlig paa Bugen. Kvabben opnaar en Længde af indtil 1 Mt. med en Vægt af 5 Kilo og er en graadig Rovfisk. Den holder sig mest til Bunden paa Søernes dybeste Steder og yngler ved \ intei- tid. Hvor Aaer staar i Forbindelse med Søerne, traffes dens Yngel 1 disse, medens støire Eksemplarer er sjældne i dem. En Hun paa 4*/2 Kilo skal rumme c 4 ^Ilioner g. Ogsaa Ulkene er repræsenterede i de ferske Vande ved den lille Flodulk ( o us