S
6l6 DE PALÆ ARKTISKE DYR.
paa dybt Vand. Naar Aborrerne ved Sommertid staar mellem solbelyste Vandplanter, er
de ikke helt lette at faa Øje paa, da de mørke Tværstriber paa deres Rygge ligner de
Skyggestriber, Stængler og Blade kaster, medens Grundfarven falder godt sammen med
Vandets og Bundens. De er udtalte Dagdyr, og deres Leg falder i April—Maj. Rognen
afsættes i lange, slimede Snore mellem Vandplanternes Blade, hvor den udklækkes i Løbet
af 3—4 Uger. Aborrerne kan vistnok opnaa en ret anselig Alder og Størrelse, men det er
hos os dog sjældent at træffe dem paa over 11/2 å 2 Kilos Vægt. Andetsteds skal de kunne
veje indtil 5 Kilo.
Nær i Slægt med Aborren er den lille, skrutryggede Horke (Acerina vulgaris), der
højst bliver en
Snes Ctm. lang
og er temmelig al-
mindelig i mange
af vore ferske
Vande.
Den for den
palæarktiske Re-
gion mest karak-
teristiske Gruppe
af Ferskvandsfisk
er Karpefami-
lien (Cyprinidæ);
dens Medlemmer
er kendelige først
og fremmest der-
ved, at alle Mun-
dens Knogler er
tandløse paa de
nedre Svælgben
nær, der er for-
synede med stær-
ke Knusetænder,
som virker mod en paa Hovedskallens Underside fæstet Hornplade. De har endvidere kun
een Rygfinne og et sammentrykt, skælklædt Legeme.
Som Typus paa disse Fisk kan nævnes Karpen (Cyprinus carpio), der rimeligvis er
indført hos os omkring Midten af det 16de Aarhundrede, efter at den allerede før var
bleven udbredt over en Del af Vesteuropa fra sit egentlige Hjem i det sydøstlige Europa.
Den træffes 1111 forvildet i flere af vore Søer og mærkelig nok i Hobrofjord, hvor Vandet
dog er ret saltholdigt. Den vildtlevende Karpes Legeme er kort, højt og. sammentrykt,
men de kultiverede Racers er mere langstrakt. Munden er omgiven af 4 Skægtraade, og
Huden er normalt dækket af store tykke Skæl, men af Kulturracerne er nogle helt skæl-
fri (Læderkarper), medens andre har faa men meget store Skæl ordnede i Striber og Plet-
ter med store nøgne Hudpartier imellem (Spejlkarper). Ogsaa Farven varierer meget fra
det oprindelige: mørkegrøn eller sortebrun Ryg, guldgule Sider og gullig Bug. Man har