Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
 S 6l6 DE PALÆ ARKTISKE DYR. paa dybt Vand. Naar Aborrerne ved Sommertid staar mellem solbelyste Vandplanter, er de ikke helt lette at faa Øje paa, da de mørke Tværstriber paa deres Rygge ligner de Skyggestriber, Stængler og Blade kaster, medens Grundfarven falder godt sammen med Vandets og Bundens. De er udtalte Dagdyr, og deres Leg falder i April—Maj. Rognen afsættes i lange, slimede Snore mellem Vandplanternes Blade, hvor den udklækkes i Løbet af 3—4 Uger. Aborrerne kan vistnok opnaa en ret anselig Alder og Størrelse, men det er hos os dog sjældent at træffe dem paa over 11/2 å 2 Kilos Vægt. Andetsteds skal de kunne veje indtil 5 Kilo. Nær i Slægt med Aborren er den lille, skrutryggede Horke (Acerina vulgaris), der højst bliver en Snes Ctm. lang og er temmelig al- mindelig i mange af vore ferske Vande. Den for den palæarktiske Re- gion mest karak- teristiske Gruppe af Ferskvandsfisk er Karpefami- lien (Cyprinidæ); dens Medlemmer er kendelige først og fremmest der- ved, at alle Mun- dens Knogler er tandløse paa de nedre Svælgben nær, der er for- synede med stær- ke Knusetænder, som virker mod en paa Hovedskallens Underside fæstet Hornplade. De har endvidere kun een Rygfinne og et sammentrykt, skælklædt Legeme. Som Typus paa disse Fisk kan nævnes Karpen (Cyprinus carpio), der rimeligvis er indført hos os omkring Midten af det 16de Aarhundrede, efter at den allerede før var bleven udbredt over en Del af Vesteuropa fra sit egentlige Hjem i det sydøstlige Europa. Den træffes 1111 forvildet i flere af vore Søer og mærkelig nok i Hobrofjord, hvor Vandet dog er ret saltholdigt. Den vildtlevende Karpes Legeme er kort, højt og. sammentrykt, men de kultiverede Racers er mere langstrakt. Munden er omgiven af 4 Skægtraade, og Huden er normalt dækket af store tykke Skæl, men af Kulturracerne er nogle helt skæl- fri (Læderkarper), medens andre har faa men meget store Skæl ordnede i Striber og Plet- ter med store nøgne Hudpartier imellem (Spejlkarper). Ogsaa Farven varierer meget fra det oprindelige: mørkegrøn eller sortebrun Ryg, guldgule Sider og gullig Bug. Man har