Vor Klodes Dyr 1

GULDFISKEN. 617 næsten helt sorte og meget lyse, gule Karper. De kan naa en høj Alder, rimeligvis paa over et Aarhundrede, og bliver i å 1V2 Mt. lange med en Vægt af indtil 20 Kilo. Karpens Yndlingsopholdssteder er lavvandede Søer og Damme med blød Bund og rig Plantevækst samt rolige, stille flydende Floder med Mudderbund og rigelig Grøde. Den er lidet bevægelig og ligger mest og roder efter Føde i Bunden, men paa varme Dage kommer den dog op til Overfladen og svømmer langsomt om mellem Vandplanterne. Om Vinteren arbejder den sig ned i Dyndet, hvor den, som mange andre Karpefisk, hol- der sig i Ro uden at tage Føde til sig, men ogsaa uden egentlig at sove Vintersøvn eller falde i Dvale. Mange tror, at Karpen lever af Planteføde, men det er en Fejltagelse. Smaadyr af alle Slags er dens vigtigste Føde, som den ved en snild Indretning af Mund og Svælg kan suge i sig og si fra Vandet. De medfølgende Plantedele gaar ufordøjede gennem dens Tarmkanal. Den leger hos os i Slutningen af Maj eller Begyndelsen af Juni, og en stor Hun kan lægge over 1/2 Miil. Æg. Legen finder Sted under lydelig Piasken paa lavt Vand, hvor Æggene klæber sig i Smaaklumper til Vandplanterne. Deres Udklækning tager c. 2 Uger, og Ungerne er lidet mobile i de første Dage, indtil Blommesækken er svunden ind, hvorfor de ogsaa i stort Tal falder som Ofre for Rovdyr lige fra Insekter og Insektlarver til Fisk og Vandfugle. Da Karpen er højt skattet og dyrt betalt og tillige saa nøjsom med Hensyn til Vand og Rumforhold, betaler rationel Avl af den sig udmærket. Denne har været dreven i Aarhundreder, i Fortiden ogsaa hos os ved vore Slotte og Herre- gaarde; i Nutiden drives den mest i Tyskland og Bøhmen. Om Kar ud sen (C. carassius) har oprindelig hjemme i Norden, er m aaske tvivlsomt, hvor almindelig den ogsaa nu er i vore Gadekær og Mergelgrave. Den kan leve i de usleste Vandhuller med Tilløb af Møddingvand og er overordentlig sejglivet, saa den taaler Inde- frysning og kan transporteres lange Veje i Vand eller vaadt Græs. Indtørrer de Vandsteder, i hvilke den lever, graver den sig dybt ned i Dyndet og afventer bedre lider. Fra Karpen kendes den bedst ved Manglen af Skægtraade. Der maa skelnes mellem to Former, den større, meget høje og lyse Søkarudse, og den lille, langstrakte, mørkere Damkarudse. Den første kan blive c. 72 Mt. lang med en Vægt af 3V2 Kilo, medens den sidste oftest kun er fra 8 til 1 $ Ctm. lang med en Maksimalvægt aP/2 å 3/4 Kilo. Man ser i Reglen ikke meget til Karudserne, da de om Vinteren ligger nedgravede i Mudderet, medens de om Som- meren mest holder sig til Bunden, i hvis Dynd de finder Masser af de Smaadyr, der udgør deres Føde. Kun i Legetiden eller undertiden i klart Solskin svømmer de flokkevis om i Vandskorpen. Ved Siden af Karpen er vel Guldfisken (C. auratus) næsten den eneste Fiskeart, der er bleven et Slags Husdyr eller i hvert Fald er kommen under Kulturens Paavirkning. Oprindelig har den hjemme i Kina, hvor Avlen af den drives i stor Udstrækning, og hvor mange bisarre Racer er opelskede. Disse varierer fra det mørkeste guldgult til skinnende sølvhvidt og himmelblaat, og man har desuden næsten sorte, kødfarvede, plettede og stri- bede Former. Andre, Slørhalerne, har en vældig, trelappet Halefinne, atter andre,Tele- skop fiskene, stilkede Øjne. Til Europa er Guldfisken indført i de sidste Par Sekler, og den er hist og her forvildet. Hos os har den flere Steder ynglet i det frie, saaledes i nogle Damme ved Snoghøj. I fri Tilstand lever den af Smaadyr, men den kan i Glas og Akva- rier ogsaa holdes i Live ved Fodring med Franskbrød eller Oblat. Vor Klodes Dyr. 7^