Vor Klodes Dyr 1

618 DE PALÆARKTISKE DYR. Oprindelig hjemmehørende i hele Mellemeuropa, bl. a. ogsaa hos os og i Sydsverrig, men ikke i Norge, er Gr undlin gen (Gobio fluviatilis), en i Norden højst 13, i Tyskland indtil 18 Ctm. lang, tyk, bredrygget og langstrakt Fisk med en Skægtraad i hver Mundvig. Dens Ryg er mørkt grønlig, Siderne sølvhvide, Bugen mælkehvid, og den er overalt und- tagen paa Undersiden overstrøet med forskelligt farvede Smaapletter. I de fleste jydske og nogle sjællandske Vandløb med klart, ikke for stærkt strømmende Vand og i enkelte Søer træfles denne smukke lille Karpefisk flokkevis, oftest paa lavt Vand og ved Bunden, fra hvilken den, naar den holder sig rolig, ikke er let at skelne. I Moser og større Mergelgrave eller mørke Skovsøer lever Suderen (Tincct vulgaris), kendelig ved sine smaa Skæl, sit Slimovertræk, to smaa Skægtraade, en i hver Mundvig, den næsten sorte Ryg, mørke Finner og guldgule Sider og Bug. I klarere Vand med lys Lerbund er den dog mindre mørk. I Danmark er den de fleste Steder almindelig paa for den passende Lokaliteter, i-Syd- og Mellemsverrig samt i det sydlige Norge ligesaa. Den er et stilfærdigt Dyr, som mest gaar og roder i Bunden efter Smaadyr, og som kun i Lege- tiden, der falder i Juni, viser sig nærmere Overfladen. En af vore største Ferskvandsfiske er Brasenen (Ab ram is Brama), der er stærkt sammentrykt, meget høj, mørk, næsten sort paa Hoved og Ryg med messingglinsende Sider. Den kan blive meterlang med en Vægt paa indtil 10 Kilo. Dybe Søer og større Vandløb er dens bedste Opholdssteder, og hvor saadanne findes, er den almindelig i den nordligere Del af Europa. Hos os træffes den i mange Søer og Aaløb, ligesom ogsaa i S verrig og det sydøstlige Norge. Ældre Brasener holder sig mest til Bunden, men yngre svømmer ofte stimevis om i Overfladen og paa lavvandede Steder. Legen finder Sted i stille Nætter og godt Vejr ved Forsommertid under megen Piasken og Støj. De unge Bra- sener kaldes mange Steder Flirer, men med Urette, idet Fliren, n. Blegen (A. blicca), er en Art for sig, vanskelig nok ganske vist at skelne fra hine. Den bliver kun c. 1/3 Mt. lang og vejer ikke over 1/2 Kilo; dens Hjem er Mellemeuropa, og den har sin Nordgrænse i Danmark og Sydsverrig. Naar man en smuk Sommerdag besøger en Aa, især der, hvor den løber ud i eller ud Ira en Sø, vil man ofte se den myldre med Stimer af smaa, sølvglinsende Fisk, der snart trækker langsomt hen over den solbeskinnede Bund, snart sætter af Sted i strygende Fart, kyste ved et eller andet, maaske kun af en Skygge i Vandet. Til andre Tider staar de i Vandskorpen og slaar lystigt op over denne, saa deres sølverne Sider lyser og glitrer i Solens Straaler. Det er Løjere, n. ogsaa Lanen (.Alburnus lucidus), vi har for os, smukke Smaafisk paa fra 6 til højst 18 Ctm.s Længde. De befolker de fleste af vore Søer og kan ogsaa trives i Brakvand; de forekommer saaledes ikke blot i Østersøen men ogsaa i visse Dele af Øresund. I Sverrig træftes de langt Nord paa, i Norge kun i de sydøstlige Land- skaber. Tidligt paa Forsommeren, i Maj—Juni, gaar de ind paa lavt Vand eller i Aaerne for at lege og kan da fanges i Massevis, noget, hvoraf man benytter sig i Frankrig og Tyskland. De tages her i Millionvis for Skællenes Skyld, idet disse bruges til Fremstilling af Essence d’Orient, et sølvglinsende Stof, hvormed hule Glaskugler forsølves indvendigt for at give dem en skuffende Lighed med ægte Perler. Af de i Norden hjemmehørende Skallearter er Graaskallen (Leuciscus rutilus) den almindeligste, men den forveksles ofte med Rudskallen (L. erythrophihalmus'), fra hvil- ken den kan skelnes, foruden ved sin slankere Form og lysere Farve, tillige ved, at Ryg-