Vor Klodes Dyr 1

SMERLINGERNE. 619 finnen staar langt tilbage lige over Mellemrummet mellem Bug- og Gatfinnen. Rudskallen er mere gyldent glinsende. Begge Arter forekommer bl. a. i det sydøstlige Norge, i Mellem- og Sydsverrig og Danmark; de er almindelige i alle vore ferske Vande, men spiller ingen større Rolle som Madfisk. En tredie Skalleart er Em den (L. idus), kendelig ved sine smaa Skæl og sin betydeligere Størrelse. Medens de to andre kun bliver 1/3 Mt. lange med en Vægt af højst lidt over V2 Kilo, bliver Em den 2/3 M. lang og vejer da 3 Kilo. Den lever i det sydlige Norge til Mjøsen mod Nord, i Sverrig til Torneå, og er stedvis almindelig hos os baade i Søer og i Brakvand. Tidligt paa Foraaret trækker den op i Aaerne for at lege og fanges da massevis f. Eks. ved Køge og Odense. Overalt, hvor Ørreden forekommer, eller hvor den i alt Fald vilde kunne trives, finder man Mellem- og Nordeuropa over El ritsen (Phoxinus lævis\ en nydelig lille væver Fisk paa højst 12 Ctm.s Længde, men i Reglen mindre. Den er langstrakt, mørkegrøn paa Ryggen med sølvhvide Sider og Bug og en rødgylden Stribe fra Hoved til Hale. Farverne er dog skiftende efter Aårstiden, og i Legetiden bliver de hos Hannen stærkere skinnende end ellers. Skønt Elritsen lever i klart, rask rindende Vand, kan den dog holde aarevis ud i Akvarier, hvor den bliver saa tam, at den kommer op til Overfladen og tager Føden: Regnorme eller lignende af Haanden. Den er meget stridbar, og hver ny Kammerat, man sætter ned i Akvariet, bliver an greben og forfulgt de første Dage. Men derefter optages den i Flokken, der altid holder tæt sammen, eftersom Elritserne trods deres Ilterhed er meget selskabeligt anlagte. I mørkt Vejr og om Natten holder de sig til Bunden, men falder der en Solstraale paa Vandet, lokker den dem op, og de gaar da timevis om i Vand- skorpen, som slikkede de Solskin. Idet vi forbigaar nogle i Norden sjældnere Karpefisk, skal vi endnu kun med nogle Linier omtale en udenlandsk Art, den lille »Bitterli ng« (Rbodeus amarus), der er al- mindelig mange Steder i Tyskland. Den bliver c. 5 Ctm. lang og ligner i Form en lille Karudse, men den er smukt farvet, særlig Hannen i Legetiden. Hunnen er, og det er nærmest derfor vi ikke har villet forbigaa den, i Gydetiden udrustet med et fra 2 til 51/2 Ctm. langt Læggerør, der hænger ned fra Underlivet foran Gatfinnen. Det benyttes til at bringe Æggene ind i store Muslinger, som ligger halvt nedgravede i Bunden med gabende Skaller. Hunnen stiller sig oven over saadan en Musling, stikker Røret ind mel- lem dens Skaller og Lider et Æg glide ned. Straks efter stiller Hannen, der følger Hun- nen som en Skygge, sig sammesteds og befrugter Ægget: man har fundet indtil 40 Æg i en Musling. De udklækkes i denne, og de spæde Unger har Tilhold hos den i nogen I id, indtil den farligste Periode af deres Liv er forbi. Rhodeus er udbredt fra Elben mod Syd og Øst til ind i Asien. Der lever hos endnu et Par smaa Ferskvandsfisk, som kunde fortjene Omtale, nemlig den almindelige S merling (Cobilis barbatula) og Pigs merling en (C. tænia). Den første forekommer paa Koldingegnen, den anden, der er noget mindre, 8—10 Ctm. lang, baade i Jylland og paa Sjælland, f. Eks. i Susaaen. Vi kender af egen Iagttagelse kun Pigsmerlingen og skal derfor holde os til den. Den er graagul med sorte, i Længderækker ordnede Pletter paa Ryg og Sider, medens Bugen er uplettet. Af Legemsform er den meget slank og noget sammentrykt, om Munden har den nogle ganske korte Føletraade, og dens Øjenknogler bærer to korte Bentorne. Pigsmerlingerne, af hvilke vi har iagttaget nogle gennem lang 1 id i Fangenskab, ligger 76»