Vor Klodes Dyr 1

i'M FWTO 620 DE PALÆARKTISKE DYR. om Dagen dorske og stille paa Bunden men er i livlig Bevægelse om Natten. S aa længe det er lyst, søger de det dunklest mulige Skjul og gaar først ud efter Føde — alle Slags Smaadyr — naar det er mørkt. Kun naar det er meget varmt, kommer de ogsaa om Da- gen op til Overfladen, idet de bugter sig frem med slangeagtige Bevægelser af Kroppen, for med visse Mellemrum at snappe en Mundfuld. Luft, der siden hen udstødes gennem Gællespalterne. Luften siuges altsaa ikke, og deres Tarmslimhinde fungerer ikke, saaledes som andre Smerlingarters, som hjælpende Aandedrætsorgan. Saa snart de har naaet deres Hensigt, lader de sig dovent og uden en Bevægelse synke til Bunds, hvor de saa ligger stille en Tid igen. De rører ikke selv den lækreste Føde om Dagen, og lader £ Eks. smaa Regnorme sno sig lige for Næsen af sig uden at tage Notice af dem. Men de samme Orme forsvandt regelmæssigt om Natten, selv om der ingen andre Fisk var i Beholderen, saa de maa have ædt dem da. Undertiden, men ingenlunde altid, kan man, naar man tager en Pigsmerling op af Vandet, høre en ganske svag pibende Lyd, men hvorledes den frem- bringes, vides ikke. Om dens Forplantning er os intet bekendt. En større Art, Dynd- smerlingen (C. fossi- lis), der bliver indtil x/3 Mt. lang, er temmelig al- mindelig i Tyskland, men forekommer ikke hos os. Den er paa Ryg- gen og langs Siderne tegnet med gulbrune Længdestriber paa mørk Grund. Desværre har Hen- synet til den nødvendige Begrænsning tvunget os til at indskrænke Omtalen af Ferskvandsfiskene til det mindst mulige; der kunde have været langt mere at fortælle om dem og deres Liv. Men andre og maaske interessantere, i alt Fald mere iøjnefaldende Dyreklasser venter paa os. Alle de hos os forekommende Padder er for saa vidt Vanddyr, som de lægger Æg og gennemgaar deres Forvandling i Vandet, men de tilbringer paa den anden Side en større eller mindre Del af Livet som fuldt udviklede Dyr paa tørt Land. At de, der som udvoksede er lungeaandende, alle nedstammer fra gælleaandende Vanddyr, fremgaar tyde- ligt af den Forvandling, de maa gennemleve; thi i denne genspejler den Udvikling sig, gennem hvilken de i Tidernes Løb er gaaet over fra fiskelignende, til Vandet udadskilleligt knyttede Dyr til det, de nu ei: »Amfibier«, hvis Liv er delt mellem Vandet og det tørre Land. Af Halepadder træffer vi 1 de palæarktiske Ferskvande et Antal V a n dsal a m andre, af hvilke to Arter forekommer i Norden. Den store Salamander (Triton cristatus) bliver fra 13 til 17 Ctm. lang. Den har et stort, bredt, noget affladet Hoved og stærkt grynet Hud. Paa Rygsiden er den mørkebrun, paa Undersiden gul, overalt med mange, temmelig store, sorte Pletter. I Forplantningstiden vokser hos Hannen en høj, takket Kam frem, som