Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
621
VANDSALAMANDRENE.
fra Nakken af strækker sig langs ned ad Ryggen og rundt om hele den lange, sammen-
trykte Hale; samtidig bliver Bugsidens Grundfarve lysende og dybt orangegul. Hos Hun-
nen er Kammen indskrænket til Halen, og den gule Farve er lysere. Den store Salaman-
der er temmelig almindelig hos os og i Sydsverrig, medens den i Norge kun er truffen 1
dets sydligste og laveste Egne.
Den lille Salamander (T. punctatus) bliver sjældent over 7 Ctm. lang; den er slan-
kere bygget end den store, med spidsere Hoved og forholdsvis længere Hale. Huden er
glat og Farverne lysere end hos dens større Slægtning. Hannen i Bryllupsdragt har en
meget høj, stærkt udviklet Kam, og dens Rygsides Grundfarve er biungiønlig, Bugens
orangerød; de sorte Pletter er store, tydelige og ordnede i Længderækker. Hunnen er lyst
graa- eller grønbrun-
lig paa Rygsiden, ly-
sere gul paa Bugsi-
den, og de mørkere
Pletter er navnlig
paa Ryggen smaa og
udviskede. Her har
hun ingen, langs
Halen kun en smal
Bræmme. Den lille
Salamander er den
almindeligste Art i
Norden. Den er truf-
fen i de svenske Lap-
marker og i Norge
op til Nordsiden af
Trondhjemstjorden. Begge Arters Liv former
sig i de store Træk ens. Tidlig paa Foraaret
finder vi dem i Vandet, hvor de svømmer om
mellem Planterne eller kryber paa Bunden. Af
og til stiger de op til Overfladen med raske,
Fig. 376. Den lille
Vandsalamander.
Han og Hun
i Parringsdragt.
bugtende Bevægelser og Lemmerne tæt til
Kroppen, og efter at have forsynet sig med frisk Luft, lader de sig atter synke til Bunds
uden en Bevægelse og med udstrakte Lemmer. I denne Stilling ligger de ogsaa ofte med
halvkrummet Ryg og driver i Vandskorpen. I April er begge Køn iførte deres Bryllups-
dragter, og Æglægningen finder nu Sted. Da den foregaar om Natten, er den ikke let at
iagttage, men man finder Æggene klistrede enkeltvis, sjældnere 2 sammen fast paa Under-
siden af Græs- eller Vandplanteblade, som er bøjede tilbage i en Sløjfe og klæbede fast
sammen, saaledes at Ægget sidder i Bøjningsvinkelen. Nogen Parring finder ikke Sted.
Hannen udtømmer paa Vandets Bund nogle geléagtige Klumper (Spermatophorer), mod
hvilke Hunnen gnider sit Legemes Underside, hvorved de fornødne Spermatozoer brin-
ges ind i Æglederen.
Efter c. 14 Dages Forløb bryder de spæde Larver frem, langstrakte, med et stort Hoved
o& med hele Legemet, der gaar i et med Halen, omgivet afen høj Svømmebiæmme. I