Vor Klodes Dyr 1

621 VANDSALAMANDRENE. fra Nakken af strækker sig langs ned ad Ryggen og rundt om hele den lange, sammen- trykte Hale; samtidig bliver Bugsidens Grundfarve lysende og dybt orangegul. Hos Hun- nen er Kammen indskrænket til Halen, og den gule Farve er lysere. Den store Salaman- der er temmelig almindelig hos os og i Sydsverrig, medens den i Norge kun er truffen 1 dets sydligste og laveste Egne. Den lille Salamander (T. punctatus) bliver sjældent over 7 Ctm. lang; den er slan- kere bygget end den store, med spidsere Hoved og forholdsvis længere Hale. Huden er glat og Farverne lysere end hos dens større Slægtning. Hannen i Bryllupsdragt har en meget høj, stærkt udviklet Kam, og dens Rygsides Grundfarve er biungiønlig, Bugens orangerød; de sorte Pletter er store, tydelige og ordnede i Længderækker. Hunnen er lyst graa- eller grønbrun- lig paa Rygsiden, ly- sere gul paa Bugsi- den, og de mørkere Pletter er navnlig paa Ryggen smaa og udviskede. Her har hun ingen, langs Halen kun en smal Bræmme. Den lille Salamander er den almindeligste Art i Norden. Den er truf- fen i de svenske Lap- marker og i Norge op til Nordsiden af Trondhjemstjorden. Begge Arters Liv former sig i de store Træk ens. Tidlig paa Foraaret finder vi dem i Vandet, hvor de svømmer om mellem Planterne eller kryber paa Bunden. Af og til stiger de op til Overfladen med raske, Fig. 376. Den lille Vandsalamander. Han og Hun i Parringsdragt. bugtende Bevægelser og Lemmerne tæt til Kroppen, og efter at have forsynet sig med frisk Luft, lader de sig atter synke til Bunds uden en Bevægelse og med udstrakte Lemmer. I denne Stilling ligger de ogsaa ofte med halvkrummet Ryg og driver i Vandskorpen. I April er begge Køn iførte deres Bryllups- dragter, og Æglægningen finder nu Sted. Da den foregaar om Natten, er den ikke let at iagttage, men man finder Æggene klistrede enkeltvis, sjældnere 2 sammen fast paa Under- siden af Græs- eller Vandplanteblade, som er bøjede tilbage i en Sløjfe og klæbede fast sammen, saaledes at Ægget sidder i Bøjningsvinkelen. Nogen Parring finder ikke Sted. Hannen udtømmer paa Vandets Bund nogle geléagtige Klumper (Spermatophorer), mod hvilke Hunnen gnider sit Legemes Underside, hvorved de fornødne Spermatozoer brin- ges ind i Æglederen. Efter c. 14 Dages Forløb bryder de spæde Larver frem, langstrakte, med et stort Hoved o& med hele Legemet, der gaar i et med Halen, omgivet afen høj Svømmebiæmme. I