Vor Klodes Dyr 1

622 DE PALÆARKTISKE DYR. Begyndelsen fæster de sig til Vandplanternes Blade ved et Par Tappe paa Hovedet, og de er allerede ved Fødselen forsynede med 3 smaa, udvendige Gæller paa hver Side, som efterhaanden vokser betydeligt og bliver stærkt kammede. Forlemmerne er antydede ved et Par smaa Vorter, medens Baglemmerne først viser sig senere. Under Udviklingen taber Svømmebræmmen sig, først paa Legemet, senere paa Halen, Lemmerne vokser ud og Gællerne svinder ind. Naar de smaa Dyr hen paa Eftersommeren har antaget almindelig Salamanderform, er der i dem foregaaet den dybt indgribende Forandring, som bl. a. i Blodomløbsforholdene følger af Overgangen fra Gælle- til Lungeaandedræt. Ud paa Sommeren forlader Salamandrene efterhaanden Vandet, navnlig Hunnerne, thi Hannerne tilbringer ofte hele deres Liv i dette. De forputter sig under Sten, Trærødder, i Jordhuller o. I., hvor de overvintrer i dyb Dvale og uden at tage Føde til sig, medens de om Sommeren under deres Vandliv er graadige nok og fortærer Larver, Orme, Snegle, Haletudser o. 1. i Mængde. De er meget sejglivede, saa de kan taale baade at fryse til Is og tørre stærkt ind uden at tage Skade, de besidder tillige en forbavsende Genvoksningsevne; afskaarne Haler, Lemmer, Øjne o. s. v. erstattes fuldstændigt og paa kort Tid. Paa den japanske 0 Nipon lever Kæmpesalamanderen (Cryptobranchus maximus), et anseligt Dyr paa indtil ix/2 Mt.s Længde, med stort, fladt Hoved, klodset, fladtrykt Le- geme, smaa bitte Øjne og høj, sammentrykt, men dog temmelig tyk Hale. Skøn er den ikke, og dens smudsig brune, mørkere marmorerede, stærkt vortede Hud gør den ikke mere tiltalende. Den er paa sin Fødeø indskrænket til nogle enkelte Egne, hvor den lever i Bjærgbække, mærkværdigt smaa i Forhold til dens Størrelse De mindste Eksemplarer, man kender af den, paa c. 15 Ctm.s Længde, ligner de gamle, og man ved intet om, hvor- vidt de fødes i denne Skikkelse eller bryder frem af Æg som gælleaandende. Dog er der paavist Spor af en Gælleaabning hos dem. Kæmpesalamanderen er meget dvask og fører et natligt Liv; paa Land kommer den næppe nogen Sinde. Japaneserne spiser den og paastaar, at dens Kød er fortrinligt og sundt. I de sidste Aartier er der ført mange til Europa, hvor de nu er ret almindelige i Akvarier. De fodres med Regnorme, Frøer og Fisk og er temmelig graadige, men i øvrigt ynder de et roligt Liv og ligger paa et bestemt Sted i Akvariet Dag efter Dag uden at røre sig; kun af og til arbejder de sig dovent op til Vandets Overflade for at indsuge Luft gennem de smaa Næsebor, saa gaar de til Bunds igen og indtager nøjagtigt den samme Stilling paa det samme Sted. Saa vidt vides har de endnu ikke forplantet sig i Fangenskab. Vidt forskellige i Udseende fra Halepadderne er Springpadderne eller de haleløse Padder, der dog, hvad deres Udvikling lærer os, nedstammer fra lignende Former som Salamandrene. De kommer jo nemlig til Verden i en ganske anden Skikkelse end den, hvori vi kender dem som fuldt udviklede. De fleste af dem tilbringer største Delen af Livet paa Land, men de maa dog alle betro deres Æg til Vandet. Æglægningen finder Sted om Foraaiet, tidligeie for nogles, senere for andres Vedkommende. De samles i Forplantnings- tiden talrigt i stillestaaende Vande, hvorfra deres mangestemmige Bryllupssange lyder vide over Lande. Parring finder ikke Sted, men Hannen sætter sig, naar Æggene skal lægges, paa Hunnens Ryg og griber om hendes Lænd eller Forbryst med sine korte Forben, paa hvis Fødder der ofte i Yngletiden fremkommer ru, hornede Partier, for at de kan faa bedre fat paa hendes glatte Hud. Efterhaanden som hun giver Æggene fra sig, befrugter Hannen dem. »Legen«, som Ægmasserne kaldes, bestaar af en klar Gelé, i hvilken de mørkere Æg