Vor Klodes Dyr 1

FRØERNE. 623 ligger fordelte. Den har snart Form af sammenhængende Klumper, snart aflange Snore, og de spæde Haletudser kommer ret hurtigt frem under Paavirkning af Varmen; paa Under- siden af Hovedet har de et Par Hæfteskiver, med hvilke de kan suge sig fast til Vandplan- terne. Til at begynde med bærer den tykhodede lille Larve desuden 3 Gællebuske paa hvei Side af Forkroppen, men allerede efter faa Dages Forløb forsvinder disse tilsyneladende, idet store Hudfolder vokser ud over dem og dækker dem. De gaar efterhaanden til Grunde og erstattes af indvendige, paa Gællebuerne fremspirende Gæller, der atter efter Fur svinder bort, alt som Lungerne udvikles og Dyret antager sin blivende Form. Hos de noget ældre Larver er Haletudseformen mere udpræget, idet Hoved og Krop danner en næsten kugle- formet Masse, fra hvis bageste Del den lange, sammentrykte Hale udgaar. Af Lemmerne vokser først de forreste frem, men de er skjulte i Gællehuden, saaledes at de bageste bliver først synlige udvendigt.; de forreste viser sig senere, hvorefter Halen begynder at skrumpe ind. I Modsætning til Salamanderlarverne, der ernærer sig af levende Smaadyr, er Hale- tudserne Plante- og Aadselædere; de er udrustede med Hornkæber til at bearbejde den bløde Føde med, men efterhaanden som den lille Mundaabning udvides, tabes disse pio- visoriske Kæber, og Dyrene gaar over til at leve af Rov. Hen paa Sommeren har de gen- nemgaaet deres Forvandling, hvorefter de søger i Land, hvor der derfor paa denne Tid vrimler af flunkende nye, smaa Frøer og Tudser. Frøerne (n.Froskene) er forholdsvis slankt byggede med lange Springben, glat Hud, Tæn- der i Overmunden og rund Pupil. De har en stor Svømmehud mellem Bagtæerne og tilbrin- ger det meste af deres Liv i det vaade Element. Dette gælder fremfor alt om den grønne Frø, Fig, 3?7- Frøens Udvikling, n. ogsaa Vandfrosken (Rana esculenta), der er almindelig i vore ferske Vande. Spadserer man en Sommerdag langs en Skovdam, vil man, næsten for hvert andet Skridt man tager, se en grøn, sortplettet Frø forsvinde for- skrækket ud i Vandet med et Spring paa indtil et Par Meter. Følger man den med Øjet, ser man den svømme til Bunds som en udlært Frisvømmer med kraftige, samtidige Stød med de lange Bagben, for hurtigst muligt at forputte sig mellem Grøden eller i Mud- deret. Bliver man staaende stille, varer det ikke længe, inden der her og der og alle Vegne dukker op over Vandfladen større og mindre trekantede Hoveder, der med kloge, klare og gyldent indrammede Øjne spejder efter, om Faren er forbi. Lidt efter lidt arbejder Frøerne sig langsomt ind mod Land, idet de ror sig frem med skiftevise, kravlende Bevæ- gelser af Benene, og saalænge man staar stille, tager de ingen Notice af en, saa det synes, at de ikke ser Genstande, der er i Ro, eller at de i alt Fald ikke bedømmer deres Natur. Naar alt vedbliver at være stille, sidder de rundt om og nyder det gode Vejr, kun afog til slynger en eller anden Tungen ud efter et Insekt eller giver et Spring efter et saadant. Deres grønne Farve kommer dem til Nytte, idet Insekterne ikke kan skelne dem fra Plante- delene, og man vil endog kunne se, hvorledes Vandnymferne sætter sig paa deres Snuder, naar de ligger og stikker disse op over Vandskorpen, naturligvis kun foi straks at blive snappede af den lurende Røver. For Resten indskrænker den grønne Frø sig ikke til at fange Insekter, Orme, Snegle o. L, den tager ogsaa Haletudser og mindre Frøer, endog af