Vor Klodes Dyr 1

628 DE PALÆARKTISKE DYR. ikke skjolddækte Partier er sortagtige med gule Prikker, Bugskjoldet smudsiggult. I Nu- tiden forekommer den fra Kurland under omtrent den 56de Breddegrad mod Syd til og i Middelhavslandene, og fra det østlige Asien til ind i Mecklenborg. Men i ældre Tid har den levet ogsaa i Danmark og Sydsverrig, og at den kan trives endnu hos os, viser de Skildpadder, der for en Del Aar tilbage er satte ud omkring Sorø. Der fanges endnu jævnligt Eksemplarer af dem i Omegnen, men om de har yngler, vides ikke. Sumpskildpadderne holder sig til Damme, Moser, langsomt strømmende Aaer og lignende, i hvis mudrede Bund de graver sig ned om Efteraaret for at tilbringe Vinteren i Dvale. I April eller Maj viser de sig igen og lader en ejendommelig, pibende Lyd høre, formodentlig deres Parringsraab, thi til andre Tider er de tavse. Paa Land kommer de kun, hvor de tror sig fuldstændig sikre, og de er i det hele meget sky og forsigtige. I Vandet er de hurtige og behændige, saa de endog kan fange ret store Fisk, som de dræber ved Bid i Underlivet og opæder. De lever mest af dyrisk Føde, men kan dog ogsaa for en Tid holde Livet oppe med Plantekost. Æglægningen finder Sted sent paa Foraaret, og Hunnerne gaar da i Land om Aftenen for at opsøge et nogenlunde højtliggende, sandet eller leret, tørt Sted, hvor de begynder med at opbløde Jorden med deres Urin. Derpaa borer de et rundt, tragtformet Hul med Halen, der er spids og kan holdes stiv. Hullet udvides under jævnlig Urinering ved Hjælp af Bagpoterne til en ægformet Hule, i hvilken de 9—10 Æg lægges pænt ned et for et med Bagpoterne. Derefter fyldes det med Jord, der stamp es fast ved hurtige Slag med den bageste Del af Bugskjoldet, og Pladsen jævnes omhyggeligt. Æggene overlades til sig selv, og det siges, at de først udklækkes næste Foraar, men det kan dog næppe være Regel. Ungerne vokser meget langsomt, saa de efter 2 Aar s Forløb kun er c. 2 Ctm. lange. I Mongoliets og Nordkinas Floder og Søer lever flere Arter af Flodsk ildpadder ('Trionychidæ), der kan opnaa en ret betydelig Størrelse og kendes ved deres store, trekloede Svømmefødder og ved det flade, læderagtige Rygskjold uden Hornplader. Næseborene udmunder oftest i Spidsen af en kort bevægelig Snabel. Om deres Levemaade vides ikke stort ud over det, at de er meget bidske og kan bibringe slemme Saar med deres skarpe Horn kæber, at de lever væsentligt af Fisk og lægger Æg paa Landjorden. De er Natdyr og tilbringer for det meste Dagen helt eller halvt nedgravede i Dynd. Af det foregaaende vil man kunne skønne, hvilken Mængde Dyr det ferske Vand giver Plads for og Næring til, og det kan ikke forbavse, at en saa rigt sorteret Forretning dra- ger Kunder til. Ifølge Naturens ubarmhjertige Lov maa de lavere Dyrs Vrimmel danne Grundlaget for de højere organiseredes Liv, og ikke blot Vandets egne Beboere af Hvir- veldyrenes Gruppe, Fiskene navnlig, henter derfor deres Næring imellem disse, men og- saa talrige Fugle og nogle faa Pattedyr har slaaet sig ned ved de ferske Vande for at svælge i alt, hvad de byder paa. Hvor Naturen endnu er overladt til sig selv, udfolder sig derfor her de herligste Bil- leder af Fuglenes Liv. De, der har nydt den Lykke al iagttage saadanne, kan ikke finde Ord stærke og malende nok til at beskrive den Fryd og Forbavselse, de vakte hos dem. Maaske mest imponerende rører Fuglelivet sig for Europas Vedkommende i de store Sivskove omkring Bredderne af og paa Øerne i Donau ud mod dens Udløb i det sorte Hav. Her yngler Myriader af insektædende Smaafugle, her udruger Ænder og Vandhøns