Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
SUMPSKILDPADDEN. Kirtler. Nær beslægtet med den er den grøn brogede Tudse, n. den grønspraglede Padde (B. viridis), der paa lys, paa Oversiden graalig, paa Undersiden hvidlig Grund er tegnet med mange større og mindre, grønne Pletter. Begge Arter udpresser, naar de er i Fare, en hvidlig, skummende, afskyeligt stinkende Vædske af deres Hudkirtler, som skræm- mer de allerfleste Dyr fra at røre ved dem. Der fortælles mange, mærkelige Historier om Tudser, der skal være fundne i Hulrum i Træer eller i Stenlag, som tilsyneladende var uden Forbindelse med Luften og Omver- denen. Anstillede Forsøg har nu ganske vist vist, at enkelte af disse Dyr kunde holde sig i Live over et Aar, indesluttede i et lille Rum uden Føde og med minimal Lufttilgang. Men de samme Forsøg har ogsan vist, at de itlle under saacbinne Omstændigheder-gik til Grunde inden 18 Maaneders Forløb. Der maa derfor være noget muggent ved de omtalte Beretninger, om det end kan antages, at en Tudse kan leve nogle Aar i et lille Hul, blot der er Fugtighed nok, en om end ringe Lufttilgang og lidt Fø- de for den at faa af og til. Smaadyr kan jo maaske være trængt ind gennem en over- set Sprække i Træet eller Stenen. Men over Aartier, end sige Aar- hundreder, strækker en saadan Tilværelse sig visselig ikke. Fig. 579. Europæisk Sumpskildpadde. Af Krybdyrene staar kun faa inden for den palæarktiske Re- gion i noget nærmere Forhold til Vandet. Der var en Tid, da ogsaa Nilen i sit nedre Løb vrimlede af Krokodiller, men de er nu saa godt som udryddede der, og selv om det er rigtigt, at de er trufne i Palæstina, er der ikke Grund til at omtale dem her. Der- imod lever der i Ægypten et stort Firben, Ni Ivar an en (I-7. idiotiens), som bliver 2 Mt. langt og er et virkeligt Vanddyr, der kun søger i Land for at sole sig og sove paa Klip- perne samt for at parre sig og lægge Æg. Bliver den forstyrret paa Land, tyr den straks til Floden. Hvor den i den øvre Nil og andre afrikanske Floder forekommer sammen med Krokodillen, anretter den slemme Ødelæggelser mellem dens Yngel, men i øvrigt lever den af Fisk, Frøer, Firben, Fugle og smaa Pattedyr, ja den plyndrer endog Hønse- og Ande- gaarde. Den svømmer udmærket ved Hjælp af sin lange, kraftige, stærkt sammentrykte Hale og efterstræbes mange Steder af de indfødte som et værdifuldt A ildt. Af Skildpadder træfles i den palæarktiske Regions hersk vande først og fremmest den europæiske Sumpskildpadde (Emys europæa), der i alt bliver c. 32 Ctm. lang, hvoraf Halen udgør de 8, det temmelig fladt hvælvede Rygskjold de 19. Ryggen og do 77*