Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
56 VOR KLODES DYR. de smaa dinglende Horn, der atter kommer til Syne hos hornløse Kvægracer, særlig hos unge Dyr, — og hele Blomsterstandens Tilstand hos Blomkaalen« (Darwin: Arternes Op- rindelse). I intet af disse Tilfælde vil nogen blot et Øjeblik være i mindste Tvivl om, at Rudimentet er en nedarvet Rest fra Stamformen; — men hvorfor skulde det da betvivles i alle andre! Ikke blot vilde dette være ganske ulogisk; det vilde desuden afskære os fra enhver fornuftmæssig Forklaring og stille os uforstaaende over for en Mængde mystiske Gaader i Naturen. Afstamningslæren kan imidlertid ikke blot forklare de rudimentære Organer paa en fornuftmæssig Maade som Bygningsforhold, der under for- andrede Livsbetingelser er bievne unyttige eller endog skadelige og der- for maatte svinde bort enten af Man- gel paa Øvelse eller som Følge af Kvalitetsvalget; den kan tillige under \ / visse Forhold paavise, at denne tilba- Fig. 36. De rudimentære Baglemmer hos en Kvælerslange geskridende Udvikling ligefrem maa (Python). være nyttig og derfor maa opfattes som en ved Naturens Udvælgen di- rekte befordret Tilpasning. Naar saaledes en stor Del Insekter paa smaa Oceanøer, fjernt fra Fastlandet, har saa ubetydelige Vingerester, at de er ude af Stand til at flyve, viser dette ikke blot, at de nedstammer fra oprindelig flyvende Former, som af Storme kan være fordrevne ud over Verdenshavene, — men det viser tillige, at de er bievne gunstigt til- passede til deres nye Hjem, idet de nu ikke længere er udsatte for slige, ufrivillige Van- dringer, der i de fleste Tilfælde maatte blive deres visse Død. De Individer, der fløj sjæl- dent eller kun lavt hen over Jorden, fordi deres Vinger var svagere end deres. Med- beboeres, vilde være mindst udsatte for at blive fordrevne ud over Havet og var derfor i størst Harmoni med Livsbetingelserne.