Vor Klodes Dyr 1

HEJRERNE. 645 rovfuglelignende Fugle flyve til og fra for at made dem; med bagud rettede Ben og Ho- vedet trukket ned mellem Skuldrene haster de af Sted med kraftige Vingeslag, ofte kred- sende nogle Gange over Skoven, inden de sætter sig paa Reden. I denne staar de grimme Slughalse af Unger, naar de da er gamle nok til at støtte paa Benene, ret op og spejder med graadige Blikke efter Mad til sulten Mave. Som havde de ikke faaet Føde i 14 Dage hakker de løs paa, hvad der bringes dem, mens de skrigende med ru Stemmer kævles med hinanden og ofte taber det, hvormed de skulde have fyldt Vommen. Under Træerne ligger et stinkende Lag af Ekskrementer, raadnende Fisk og Fiskestumper, udkastede Æg og døde Unger, der gør et længere Ophold ved en tæt befolket Koloni mindre behageligt. Efter c. 4 Ugers Forløb er Ungerne flyvefærdige; derefter ledes de i nogle faa Dage af Forældrene, men spredes saa for at prøve Livet paa egen Haand. Graahejren er den eneste Hejreart, der ruger i Norden, men vi faar dog undertiden Besøg af andre, sydligere Arter. Saaledes er Purpurhejren (A. purpurea) skudt nogle faa Gange i Danmark og Sverrig. Den er rød og rødbrun med sort Nakketop og med en smal sort Stribe ned ad Halsens Sider. Ogsaa den hvide Hejre (A. alba), Egretten, er skudt i Sverrig. Den er snehvid med stærkt forlængede, lette og fine Skulderfjer, der er meget søgte til Pynt. I de store Sumpe omkring Donaus nederste Løb yngler den talrigt, dels i Træer i Selskab med Fiskehejren, dels ligesom Purpurhejren inde i Sivskovene. Sammen med den træffes Silkehej ren (A. garzetta), der dog aldrig er set i Norden. Den er ligeledes ganske hvid, men mangler sin Slægtnings herlige Fjerprydelse. Derimod er Tophejren (A. comata) skudt engang ved Ribe; den er lille og rustgul med hvid Bagryg, Hale og Vinger. Ogsaa den yngler bl. a. mellem Sivene i Donaus Delta. Den har den mærkelige Vane at slutte sig til Husdyrhjordene, navnlig til Svinene, noget den har til- fælles med den smukke lille hvide Kohejre (A. bubulcus), der er almindelig i Ægypten, hvor den ofte ses paa Ryggen af Bøflerne, ivrigt beskæftiget med at rense dem for Utøj, hvilket gør den velset bande af dem og deres Ejere. Den er oftere truffen i Sydeuropa men aldrig i Norden. Forskellig fra de omtalte Hejrearter baade i Udseende og Liv er N athej ren (A- nyeti- corax), der bliver lidt over 1/2 Mt. lang og har forholdsvis korte Ben og Hals. Næbb et er heller ikke særlig langt, men tykt og stærkt, og Fuglens Overside er sort med grønlig Metalglans, medens den for øvrigt er lysegraa; Nakken er prydet med 3 meget lange, smalle Fjer, der ligger hen ad Ryggen. Nathejren træffes ynglende i alle Verdensdele paa Australien nær, for Europas Vedkommende i Holland og sydligere. I Norden er den kun bemærket nogle faa Gange. Den er en natlig Fugl, der bygger kolonivis i Træer, og hvor den forekommer i Mængde, ses disse paa dens Tilholdssteder besatte med de store Fugle, der Dagen igennem staar ubevægelige paa eet Ben, sammenkrøbne og med Hovedet gemt dybt mellem Skuldrene. Hvor de er uvante med Forstyrrelse, generer det dem ikke, at man nærmer sig dem for at tage dem i Øjensyn, ja selv om man banker paa Træet, hvori de sidder, aabner de knap nok Øjnene for søvnigt at kigge efter Fredsforstyrreren. Hen ad Aften begynder de at røre paa sig, og i Mørkningen flyver de i uordnede Skarer til Fiskepladserne, der ofte ligger i Miles Afstand fra Yngle- og Sovestederne. Nogle Miles Flugt spiller ingen større Koile for dem saa lidt som for andre gode Flyvere. En Hejre i Lommeformat er Dværghejren (A. minuta), der ikke er større end en Vibe. Den ligner i Figur Nathejren, men er lyst brungul, hvor denne er graa, og de for-