644
DE PALÆARKTISKE DYR.
Ved vore Søer og Aner, ofte ogsaa i Fladvandet ved vore Kyster ser man jævnlig en
stor graa Vadefugl staa ubevægeligt og spejde ned i Vandet. Af og til jager den Hovedet
med det lange, kileformede Næb ned i dette, for straks efter at hæve det hurtigt i Vejret
pegende mod Sky og sluge den Fisk, den har været heldig nok til at fange. Det er Graa-
hejren eller Fiskehejren (Arden cinerea), vor almindeligste Repræsentant for Hejrerne.
Den er væsentligt graa af Farve med hvid Underside og hvidt Hoved, i Nakken prydet
med en sort Top; de nederste, hvide Fjer paa Halsens Underside og paa Skuldrene er
spidse og forlængede. Den er omtrent paa Størrelse med den sorte Stork, høj benet, lang-
halset og stornæbbet.
Pig. 392. Hejrekoloni ved Donau.
Graa hej ren forekommer, naar det højeste Norden undtages, næsten overalt i den gamle
Verden samt i Australien. I Syd- og Mellemsverrig, i det sydlige Norge og op langs dets
Vestkyst er den ikke sjælden; hos os yngler den mange Steder. Sin Rede bygger den i
store Løvtræer, i Norge ogsaa i Fyrretræer, højt til Tops og ofte flere i eet Træ. Allerede
i April, thi Hejren kommer meget tidligt hertil, indeholder Reden 3—4 forholdsvis smaa
blaagrønne Æg.
En Hejrekoloni er om ikke prydelig for Skoven eller gavnlig for Fiskebestanden i
Omegnen saa dog interessant; 20, 30 eller flere, ja op til 100 Par har klumpet sig sammen
paa en lille Plet, som de Aar efter Aar vender tilbage til. Deres Ekskrementer gør Træerne
mere eller mindre bladløse og ødelægger dem til sidst for en Del eller giver dem i alt
Fald et ikke pynteligt Udseende. Naar Ungerne er udrugede, ses de store, i Flugten