LAPPEDYKKERNE.
659
banke; fra Sovepladserne flyver de 2 Gange daglig til Fangstpladserne, fra hvilke de, naar
de har Unger at forsørge, bringer en ordentlig Dragt Fisk hjem i deres utroligt udvidelige
Næbpose.
Ved det sydlige Europas, men navnlig ved Afrikas og Indiens fiskerige Floder og Søer,
forekommer Pelikanerne i uoverskuelig Mængde, og intet kan tydeligere vise os, hvilken
overvældende Masse Fisk og andre Vanddyr saadanne Vande huser, end de utællelige
Fugleskarer, som Dag ud og Dag ind henter deres Føde i dem.
Paa vore egne, mindre rige Ferskvande træffer vi endnu en Slægt af Svømmefugle,
Lappedykkerne, der har Navn af deres Lappefødder, hvis Tæer ikke er forbundne med
en fælles Svømmehud men har hver sin Svømmebræmme. De har lave, langt tilbage fæ-
stede Ben, langt, kiledannet Næb, korte Vinger og stumpet Hale bestaaende af nogle faa,
duskede Fjer.
Lappedykkerne er ilde gangende; kun faa Skridt kan de vralte af Sted paa deres Plader
af Fødder, saa falder de forover og skubber sig videre paa Maven. Men de har heller ikke
stort at gøre paa Land, de fødes, lever og dør paa Vandet. Den mellemste Del af den palæ-
arktiske Region er deres fornemste Ynglehjem, hvortil de kommer tidligt om Foraaret og
hvorfra de drager bort sent om Efteraaret. De bygger i planterige Damme og Søer store,
81*