Vor Klodes Dyr 1

66o DE PALÆARKTISKE DYR. svømmende Reder af vaade Plantedele, som de henter op fra Bunden ved Dykning, og Æggene, der gerne er 3 til 6 i Tal og graalighvide, ligger ofte under Rugningen halvvejs i Vand, uden at det skader dem noget. Han og Hun parres for Livet og deler Besværet ved Redebygning, Rugning og Unger- nes Pasning, ja Hannen synes næsten at tage Broderparten paa sig. De smaa, dunede Un- ger gaar i Vandet næsten i samme Nu, de ser Lyset, men de kan i Begyndelsen ikke dykke, hvorfor Faderen i Nødens Stund tager dem under sine Vinger og gaar ad Bunden til med dem. Ogsaa naar han flyver op, skal de kunne hænge fast ved ham mellem Undersidens tætte Fjei. Til andre Tider svømmer han 0111 med dem paa. sin Ryg, hvor han, medens de er smaa, sætter dem op med Næbbet, mens han, naar de er bleven større, samler dem om si&> dykker halvt under og kommer op igen med hele Kuldet nok saa fornøjet hængende paa. Lappedykkernes Føde bestaar i mindre Vanddyr, som de mest bemægtiget" sig ved Dykning. En underlig Vane har de alle, nemlig at plukke Fjer af deres Bryst og Bug og sluge dem. Dette er, synes det, nødvendigt for deres Velbefindende, thi Ungerne, hvis Fjer endnu ikke er egnede til dette Brug, bliver forsynede med saadanne af Forældrene. 1 rods de korte Vinger flyver Lappedykkerne ganske respektabelt, men de kan ikke lette fra Vandet uden et ret betydeligt, baskende Tilløb. Skønt de som sagt alle yngler ved fersk Vand, trættes de dog navnlig om Vinteren ofte ved Havet, hvortil mange af dem søger i Stedet for at trække til Syden. Af den ikke talrige Slægt forekommer hos os: Den toppede Lappedykker, n. 1 oplomen (Podiccps cristdtus), den største og smukkeste. Den bliver 60 C tin. lang og har en bied, 1 ejselig, rødbrun, sortkantet Halskrave og en tvedelt, sort Nakketop. For øvrigt er den mørk paa Ryggen og hvid med Silkeglans paa Undersiden, noget der i Hovedsagen kommer igen hos alle vore Lappedykkere. Den yngler talrigt i Sverrig, ikke sjældent i Danmark, næppe i Norge. Den rødhalsede Lappedykker, n. den graastrubede Top- lom (P. griseigend), er noget mindre, med kort Top og Krave, lysegraa Strube og rødbrun Forhals. Den er hos os almindeligst af alle Lappedykkere og ret hyppig i Syd- og Mellem- svenig, men ikke i Norge. Mindre endnu er den hornede Lappedykker, n. den sort- kravede Toplom (P. cornutus), kendelig ved et rustrødt eller gult Baand fra Næbroden bag- til om Øjet. Den forekommer ynglende i det nordlige Norge, sjældent i Sverrig og kun en enkelt Gang hos os. 0 ret Lappedykker, n. den sorthalsede Toplom (P. nigricollis), hedder en smuk lille Art med sort Hals og kort, rødgul Top, som har sin Nordgrænse i Danmark, hvor den om end sjældent er truffen ynglende i Jylland. Endelig har vi den lille Lappedykker, n. den lille 7 oplom (P. minor), der ikke er stort større end en Sang- di ossel, mangler alle Fjerprydelser og er mørkere paa Undersiden end de andre af dens Slægt. Den yngler i Sydnorge, oftere i Danmark, næppe i Sverrig. Intet af de i og ved de palæarktiske Ferskvande forekommende Pattedyr kan kaldes Vand dy 1 i samme Forstand som Havpattedyrene, naar vi ser bort fra de Sæler, der bebor enkelte Ferskvandssøer. I Ladoga- og Onegasøen træffes den spættede Sæl, der kan være indvandret gennem Nevaen eller ved geologiske Forandringer indelukket i Søerne. Baikalsøen i Centralasien huser ligeledes Sæler, hvis Tilstedeværelse der er vanskeligere at forklare. Fraset disse Sæler lever de andre Ferskvandspattedyr snarere ved end i Vandet, der for de fleste af dem kun spiller en Rolle som Spisekammer eller Værn mod Farer.