Vor Klodes Dyr 1

68o DE PALÆARKTISKE DYR. I første Tilfælde er Rederne indtil x/2 M. høje og kegleformede, dannede af ophobet Mud- der og Plantedele, i sidste Tilfælde derimod bestaar de kun af en flad, tarveligt udforet Fordybning i Jorden. Historien om, at Flamingoerne, medens de ruger, staar og skræver over Reden, har ingen Steder hjemme, de ligger paa deres 2 Æg som andre Fugle med sammenbøjede Ben. De er paa Færde om Dagen, medens de tilbringer Natten sovende i de mærkeligste Stillinger. Regulært staar de, naar de hviler eller slumrer, paa eet Ben med det andet trukket højt op under sig, med Halsen snoet i de særeste Slyngninger og Hovedet skjult under Vingen. De flyver godt og svømmer ikke daarligt, naar de kommer paa saa dybt Vand, at Fødderne ikke kan naa Bunden. Vi har allerede een Gang skrevet udførligt om Maagernes Liv og skal derfor her indskrænke os til nogle Ord om de hos os forekommende Arter. Svartbagen, n. og- saa Havmaagen (Larus marinus), er ret almindelig som Ynglefugl i Norge og Sverrig, medens den ved vore Kyster væsentligt kun ses om Vinteren. Dog skal den ogsaa yngle enkelte Steder hos os. Den lige saa store Graamaage, n. den store hvidvingede Maage (L. glaucus), der er hvid med lysegraa Vinger og Ryg, yngler udelukkende i arktiske Egne, men viser sig ved Skandinaviens og vore Kyster om Vinteren. Sildemaagen (L.fuscus) ligner Svartbagen men er mindre og har citrongule Ben, medens dennes er graalige. Den yngler talrigt i Norge og Sverrig men ikke i Danmark, hvor den kun ses For- og Efteraar. Derimod yngler den graa Havmaage, n. den store Graamaage (7L. argentatus), der er paa Størrelse med Sildemaagen, paa mange af vore Smaaøer, ligesom paa de norske og sven- ske Kyster samt ved Venern. Den er hvid med lysegraa Vinger og Ryg samt med sorte Svingfjer, der hver har en hvid Plet ud mod Spidsen. Den ruger kolonivis og lægger Æg allerede i April. S tor mm aa gen, n. Fiskemaagen (L. canus), er mindre end, men hvad Farvefordeling angaar temmelig lig den graa Havmaage. Dog har den grøngule Fødder og Næb, medens dennes Fødder er graahvide og Næbbet citrongult med en rød Plet ved Undernæbbets Spids. Den yngler overalt i det nordlige Europa saavel ved Kysterne som inde i Landet ved Søer og Moser og er i Skandinavien den almindeligste Maageart. Hos os ruger den paa mange Smaaøer, og den opholder sig hele Aaret om i vore Farvande. Mod Storm trækker den ind i Landet, hvor den slaar sig ned paa Søerne, til Havet atter er nogen- lunde roligt. Lidt mindre endnu er Hæt temaag en, n. ogsaa Lattermaagen (£. ridibundus), om Sommeren let kendelig ved Hovedets og Strubens brunsorte Farve. Dens Næb og Fødder er højrøde. Mellemasien og Europa op til Midtsverrig og Sydnorge er dens Ynglehjem, hvorfra den om Efteraaret trækker Syd paa. Hos os yngler den mange Steder i store Kolo- nier ogsaa ved ferske Vande. Den kommer hertil i Marts eller Begyndelsen af April og rejser i September—Oktober, og den antages almindeligt at være en nyttig Fugl, der siges at fortære en Masse Oldenborrelarver, idet den skarevis følger Ploven. I Maager, skudte bag Ploven, har vi dog aldrig fundet andet end Regnorme, skønt der var Larver nok, og vi er tilbøjelige til at tro, at den ikke rører disse, saa længe den kan faa nok af hine. Man er vistnok i det hele noget tilbøjelig til at overdrive den Nytte, Fuglene gør i Kampen mod de skadelige Insekter. Ingen Insektplage er, kan man vistnok sige, nogen Sinde bleven standset af Fuglene, det maa snyltende Fluer og Hvepse eller Skimmelsvampe og Bakterier besørge. Men selv om saa er, skal den Hjælp, Fuglene kan yde, naturligvis ikke