TERNERNE.
681
foragtes, eller de insektædende blandt dem skannes mindre. Der er jo Grunde nok, hvor-
for man bør holde Haanden over dem.
Endnu maa nævnes Dværgmaagen (L. minutus), der ligner Hættemaagen meget
men ikke er større end en lille Terne. Den hører hjemme Syd og Øst for os og ses kun
nu og da i Norden, sjældnest i Norge.
Medens Maagerne gennemgaaende hører hjemme højt mod Nord, er deres Slægtninge
Tern erne talrigst paa vore og endnu sydligere Breddegrader. De kendes let fra Maagerne
ved deres lange, lige, kiledannede Næb, ved de smaa Fødder og den kløftede Hale og er,
en for alle og alle for en, nydelige, kvikke og kloge som faa andre Fugle. Alle Terner
Fig. 411. En Ternekoloni.
yngler kolonivis ved Stranden eller ved Søer og i Moser. En Ternekoloni frembyder et
lignende Billede som en Maagekoloni, og Æggene og Ungerne er lige saa vanskelige som
Maagernes at faa Øje paa, saa meget ligner de Omgivelserne i Farver. Ternerne er ogsaa
uden for Yngletiden selskabelige, og de synes at være i Besiddelse af en højt udviklet
Kammeratskabsfølelse. Anskyder man en af en Flok, viser dc øvrige stor Medlidenhed.
De forlader den nødigt, men omkredser den, besvarer dens Smertenskrig og slaar Gang
paa Gang ned efter den, som vilde de opmuntre den til at flyve op og komme med.
De forskellige Ternearter ligner hinanden saa meget i alle væsentlige Træk, at vi kun
behøver at beskrive en, £ Eks. den a 1 m i 11 d e 1 i g e T e r n e, n. Makrelternen (Sterna hirundo).
Den er c. 40 Ctm. lang, med sort Hætte, graa Ryg, Vinger og Hale, røde Ben og Næb.
De lange, smalle, spidse Vinger ligger i Hvilen krydsede med Spidserne ud over den lange,
dybt kløftede Hale, og dens Flugt er yderst elegant, let, hurtig og udholdende. Ofte styrter
Vor Klodes Dyr. 84