Vor Klodes Dyr 1

682 DE PALÆ ARKTISKE DYR. den sig ned i Vandet efter et Bytte, men dybt ned under Overfladen naar den aldrig, og den hviler sig jævnligt paa Vandskorpen; synderlig effektive Svømmeredskaber er dens korte, svage Ben og smaa Fødder dog ikke. Den almindelige Terne er udbredt over en stor Del af den palæarktiske Region samt over det østlige Nordamerika. I Norge yngler den lige op til Nordkap, men talrigst i de sydligere Landskaber, i Sverrig ses den kun tilfældigt i det nordligste men er almindelig Rugefugl i det sydlige, i Danmark ruger den i Mængde især ved salt, men ogsaa ved fersk Vand. Den kommer hertil i Maj og drager bort i August—September. Endnu almindeligere er hos os Kystternen, n. ogsaa Havternen (5/. macrura), der er lidt mindre og har helt hvid, længere og dybere kløftet Hale. Den er den eneste Terne, der ruger i større Antal i de arktiske Lande, hvor den træffes’circumpolart indtil den 82de Breddegrad. Da den tillige trækker saa langt mod Syd, at den endog undertiden ses i det sydlige Ishav, kan den med fuld Ret siges at være Kosmopolit. Hos os holder den sig mest til Kysterne, men i Norge og Sverrig ruger den ogsaa dybt i det indre ved ferske Vande. Den mindste af vore Ternearter, mindre endnu end Blaaternen, er den nydelige Dværg- terne (St. minuta), der i Farve ligner de fornævnte Arter men har gult Næb med sort Spids. Udbredt som den er over Europa til den 60de Breddegrad, ruger den talrigt paa mange af vore Smaaøer ligesom ogsaa i Sydsverrig, men ikke i Norge. Den ses sjældent ved ferske Vande. Paa Størrelse med den almindelige Terne er Dougalls Terne (St. Dougallii), hvis lyse Underside er fint og sart rosenrød, og den kentskeTerne (St. can- tiaca), der har forholdsvis kort Hale og sorte Ben, samt den engelske Terne (St. anglica), hvis Artsmærke er det korte og tykke Næb. Alle tre er vestligere og sydligere Former, der har deres Nordgrænse i Danmark, hvor de yngler enkelte Steder, til Dels endog i store Kolonier. I Skandinavien derimod ses de kun sjældent og aldrig ynglende. Endelig har vi den største afalle europæiske Terner, Rovternen (St. caspia), der er paa Størrelse med den graa Havmaage og let kendelig ved sit meget lange, tykke, røde Næb, sine sorte Fødder og korte, lidet kløftede Hale. Den har en snare vid Udbredelse over Europa, Asien, Australien og Nordamerika men gaar ikke højt Nord paa. I Norge vides den ikke at være truffen, i Sverrig yngler den i de vestlige Skærgaarde og ved Venern, hos os kun paa nogle enkelte Smaaholme i Kattegattet. Saa almindelige Stormfuglene er ude paa det aabne Atlanterhav og ved de Klippe- øer, paa hvilke de yngler, saa sjældne er de paa vore rolige Indhave og ved vore flade Kyster, thi Havet er deres rette Tumleplads, hvor de synes at befinde sig bedre, jo værre Stormen raser og jo højere Bølgerne taarnes. Halvt løbende paa Vandet snapper de fly- vende de Smaadyr, der viser sig i Vandskorpen, eller de flyver rask af Sted tæt hen over Vandfladen med svalelignende Bevægelser. Paa Land kommer de kun i Yngletiden og selv da kun til barske Klippeholme og vilde øde Forbjærge, saa langt ude i Havet som muligt. Her lægger de deres eneste Æg i Klippehuller eller i Gange gravede ind under Grønsværen paa Klippernes Overflade, og deres Unger fodrer de med opgylpede, halvt fordøjede Havdyr. Som Følge af den Kost, de lever af, er unge og gamle fede og trannede, usmagelige for nogenlunde vel vante Ganer, men brugelige til Lamper, naar en Væge trækkes paa langs igennem dem. Af Stormsvalerne yngler den lille Stormsvale (Procellaria pelagica), der i Krop- størrelse er mindre end en Spurv, massevis paa Fær-, Ørkney- og Schetlandsøerne, og den