Vor Klodes Dyr 1

GRAVANDEN. 683 store Stormsvale, n. den kløfthalede Stormsvale (P. Leacliii), paa St. Kilda. Den er paa Størrelse med en Sangdrossel og har i Modsætning til sin mindre Slægtning kløftet Hale; begge er brunsorte med hvid Overgump, og de træffes nu og da ved de nordiske Kyster. S kroferne er betydeligt større end Stormsvalerne, hvem de ligner i Levemaade; de er mørke paa Ryg-, hvide paa Bugsiden og yngler i Jordhuller. Den al m i ndel ige Sk ro fe (Puffinus anglorum) ruger i stort Tal paa Færøerne, hvis Beboere sætter megen Pris paa dens fede Unger. Den er skudt et Par Gange i norske og danske Farvande. Den store S kro fe s (P. major) Ynglesteder er ubekendte, men maa rimeligvis søges paa New- Found- land og i Labrador. Om Vinteren træffes den under Færøerne, og den er et Par Gange skudt i Norge. Ude omkring i Brink og Bakke ved Fjord og paa Hede er der mange ledige Lejlig- heder. Her har Mikkel boet, før en Ladning Hagl pustede Livet ud af ham, og hist logerede Brokken, til den blev gammel og graa og døde Straadøden paa sit Leje nede i Kedlen, hvor dens Skind endnu ligger og skrumper sammen om de gule Knogler. Skoven har hule Træer, hvor der er lunt og godt at bo, og selv mellem store Sten kan der være skjulte Huller, hvor en ung Familie kan ha’ det rigtig hyggeligt en Sommer igennem. Se, det er dem, der har opdaget allerede for mange Slægtled tilbage, derfor skal man ikke blive for- bavset, om man en Foraarsdag ser en stor, smuk og broget And sidde uden for et eller andet Hul højt paa en Brink og slikke Solskin. Saadan har vi tit set Gravanden (Tadorna vidpanser) paradere paa Bakkerne omkring Limfjorden, hvor der ynglede mange Par af den, og hvor den var forholdsvis lidet sky, eftersom der aldrig var nogen, som forstyrrede eller forfulgte den. Den er af anselig Størrelse, fuldt saa stor som Graaanden og slankere bygget end denne, slet ikke klodset at se til, hverken naar den sidder eller gaar, ikke at tale om, naar den flyver eller svømmer. Broget er især Hannen i sin Bryllupsdragt med det sorte Hoved og Overhals, den brede, kvide Ring om Underhalsen, det rødbrune Bryst og Vingerne, der er bæltede med alle disse tre Farver, foruden at de pranger med et smukt, metalgrønt Spejl, der stikker koket af mod Sidernes rene hvide, som atter under Bugen afløses af sort. Og som om al denne Farvepragt ikke var nok, vokser der oven i Købet hvert Aar, paa den Tid, da Gravan- drikken begynder at føle Vaarens prikkende Uro i Blodet, en høj Knold ud ved Roden af det brede røde Overnæb. Hunnen har saa nogenlunde de samme Farver, som hendes prangende Mage, men de er matte og glansløse i Sammenligning med hans, og Knolden paa Næbbet, der sagtens i hendes Øjne er Prikken over I-et, har hun ikke saa meget som en Antydning af. Gravanden er en Trækfugl, hvis Ynglehjem strækker sig over største Delen af den palæ- arktiske Region. Langs Norges Kyster yngler den mange Steder, sparsomst i det yderste Nord, og ligesaa ved det sydligere Sverrigs Strande. Hos os er den i alt Fald i Limfjords- egnene ingenlunde sjælden. Den kommer hertil i April. Et Par holder vistnok sammen, saa længe Skæbnen er dem begge blid, og de opsøger Aar efter Aar den samme Redeplads; i alt Fald er mange saadanne beboede i en Aarrække. Det er vist tvivlsomt, om de selv er i Stand til at grave sig en Hule, hos os gør de det under alle Omstændigheder som Regel ikke. Mærkværdigt er det, at de undertiden slaar sig ned i beboede ikke blot Grævlinge- men ogsaa Rævegrave, hvor de lægger Beslag paa en eller anden Sidegang eller et sjældent befaret Rør. Hvad der afholder Ræven fra at forgribe sig paa dem og deres Æg, er ufor- 84*