Vor Klodes Dyr 1

DYRENES FORHISTORIE. 63 verdenen. Kun de, der finder deres Død i Vandet, eller hvis Lig føres derud i, har Mulig- hed derfor, fordi kun de er beskyttede mod Atmosfærens ødelæggende Indvirkning. Men selv de maa ofte give tabt over for de vulkanske, fysiske og kemiske Kræfters forstyrrende og fortærende Virksomhed. Vi har altsaa ingenlunde Lov til at være fordringsfulde, maa tværtimod være taknem- melige for hvert enkelt Fund, der aabenbarer os blot det mindste Indblik i Fortidens Liv. Men endelig — sidst, ikke mindst — er der endnu en Aarsag, hvorfor vi ikke maa spænde Forventningernes Bue for højt: Naar vi betænker, hvor uhyre stor den Kirke- gaard er, som vi har at undersøge, — vor Klodes hele Overflade, — fatter vi let, at det kun Fig. 41. Overgangsformer hos Sumpsnegle (Paludina) fraTertiærtiden. er en saare ringe Brøkdel, vi har kunnet udforske. Største Parten deraf, de Strækninger, der dækkes af Verdenshavene, kan vi jo slet ikke gøre til Genstand for palæontologiske Undersøgelser; og af Fastlan- dene har endnu kun en ringe Del været Maal for disse. Hvor uendelig meget mere der i Fremtiden kan ventes bragt for Dagens Lys, fremgaar af de forbavsende rige Forstenings- fund, den sidste Menneske- alder har været Vidne til i Eu- ropa og Amerika. De har, som Huxley siger, udvidet vort Kendskab til Fortidens Dyre- liv »lige saa stærkt, som hvis Zoologerne havde opdaget et hidtil ukendtLand, lige saa rigt paa nye Livsformer som Bra- silien eller Sydafrika fordum var for Europæerne.« Og disse Fund er endda gjorte paa enkelte, ganske smaa Omraa- der. Hvor meget ligger da ikke endnu begravet i Jordens — og Fremtidens Skød. Darwin havde altsaa fuld Ret til at beraabe sig paa vor geologiske Videns Ufuldstæn- dighed, og kun hvis Forsteningerne vidnede m o d hans Teori, vilde hans Sag være tabt. Men dette er langtfra Tilfældet. Tværtimod har vi jo, som set, allerede lært at kende ad- skillige direkte Beviser for Afstamningen, og desuden er alle de almindelige Resultater, den palæontologiske Forskning fører til, i den skønneste Overensstemmelse med Ud- viklingstanken og kan kun logisk förstaas ud fra denne. For blot at nævne de vigtigste Grundregler: For det første finder det overalt Bekræf- telse, at ethvert Lands Plante- og Dyreverden viser større eller mindre Lighed — Slægt- skab — med dets nuværende Plante- og Dyreverden, og at denne Lighed er desto fuld- stændigere, jo nyere Jordperioder Forsteningerne tilhører, d. v. s. jo mere de i kronolo-