Vor Klodes Dyr 1

7oo DE PALÆARKTISKE DYR. inden Vinteren for Alvor tænkte paa at give Køb, dens frejdige Sang har dog altid over sig noget af Bebudelsen og Haabet. Det er Stæren (Sturnus vulgaris) vi taler om, denne prægtige lille Fugl, som mere og mere slutter sig til Mennesket, og som er i Færd med at blive en af vore allerintimeste Venner blandt de fritlevende Dyr. Vi behøver ikke at beskrive den nøjere, thi den er godt kendt. Dens ret store Hoved med det lange, lige, sorte, men i Yngletiden gule Næb, de gamles sorte, metalglinsende, hvidstænkede, og de unges mattere, graabrune Fjerdragt har de fleste jo haft rig Lejlighed til at gøre sig fortrolige med. Sjældnere er det at træffe en hvid, isabellagul eller broget Stær, om end saadanne ingenlunde hører til de største Rariteter. Stæren træffes overalt i, men næppe uden for Europa, uden at den dog alle Vegne er Ynglefugl, Som saadan optræder den i Nord- og Mellemeuropa ned til og i Alperne og Pyrenæerne, men i Italien og paa den spanske Halvø er den i Reglen kun Vintergæst. Her yngler derimod en anden, nærstaaende Art, den ensfarvede Stær (St. unicolor), ligesom en tredie Art (St. Menzbieri) afløser den mod Øst, i Sibirien. Hos os er den al- mindelig overalt, og den tager stærkt til i Tal, da Rugekasser anbringes i Mængde, og da den i Reglen ikke forfølges. I Norge yngler den lige op til Polarcirkelen, oven for hvilken den endda ikke sjældent træffes paa Strejf. I Sverrig ruger den ligeledes talrigt, endog saa langt Nord paa som ved Umeå. I Danmark overvintrer i milde Aaringer enkelte Stære, men det langt overvejende Antal trækker dog Syd paa sent ud paa Efteraaret. Tidligt paa Aaret, ofte i Februar men i hvert Fald i Begyndelsen af Marts, vender Stærene tilbage Aar efter Aar til den Plet, hvor de første Gang satte Bo. Deres første Ærinde efter Hjemkomsten er at efterse, om alt er i Orden paa Hjemstedet, og om deres gamle Rede- plads er i samme Forfatning, som da de forlod den. Er dette besørget, og har de meldt deres Ankomst ved en munter Fløjtekoncert, faar de travlt med at bjærge den nødvendige Føde. Haven gennemsøges dagligt, ligesom nærliggende Træer og Buskadser; paa Mar- kerne aflægges flittigt Besøg, Møddinger og Affaldsdynger forsømmes ikke, og hvor del- er Enge i Nærheden, er de Genstand for Fuglenes mest indgaaende Opmærksomhed. Ind- træder streng Frost og længe varende Snelæg, kniber det ofte haardt for de stakkels Dyr, og mange af dem sulter eller fryser da ihjel. Under saadanne Omstændigheder kan man se, hvorledes Stærene flokkevis søger til Forstranden for i opskyllet Tang o. 1. at pille Smaadyr, ligesom de ogsaa samles ved Kilder og aabne Smaavandløb, hvor der altid kan være et og andet for dem at hente. Nætterne tilbringes paa beskyttede Steder, i Stære- kassen, under udludende Tagskæg o. 1. Naar den værste Tid er overstaaet og Solen for Alvor begynder at varme, vaagner Elskovens blide Følelser hos vore smaa Venner. Melodisk tolker Hannen sin Kærlighed med kunstige Triller og alskens Fløjtekunster, men unægtelig ogsaa iblandt med lidet vellydende, skrattende og hvæsende Toner, alt imens han rækker Hals og basker med Vingerne. Mindet om sin Pligt tager hans Mage, ofte vistnok den samme fra Aar til Aar, energisk fat paa at berede alt til det, der vil blive Følgen af deres vaardrukne Letsindighed. Først og fremmest rydder hun Redehullet for fjorgammelt, halvraaddent Fyld, dernæst slæber hun til Huse alt, hvad hun kan faa fat paa af Halm og Hø, Uld og Tøjtrævler, Haar og Fjer, hjulpen af Magen, naar han kan bekvemme sig til for en Tid at ophøre med sine musikalske Præstationer.