Vor Klodes Dyr 1

702 DE PALÆARKTISKE DYR. medbragte Bytte finder i et Nu Vej til en hungrig Mave. Som oftest smutter den gamle en Vending ind i Boen, for straks efter at komme til Syne igen med noget lyst i Næbbet, som den slipper i Flugten nogle faa Meter fra Kassen. Det er Yngelens Ekskrementer, den paa denne Vis fjerner fra Reden, der ellers snart vilde blive til en lidet indbydende Mødding. Naar Ungerne bliver lidt større, læres de til pænt at vende forkert Front ud ad Hullet, naar de skal af med noget. Ud paa Sommeren er de unge Stære saa store, at de skal til at forlade Reden, men det gør de ikke frivilligt, og det er pudsigt at se, hvorledes de gamle tvinger dem dertil ved Sult. De holder simpelt hen op med at bringe dem Føde og lader sig ikke bevæge ved deres ynkelige Protester og Bønner. Ofte sidder de haardhjertede Stæreforældre timevis paa Græsplænen i en Have foran Stærehuset, pustende sig op og rejsende Fjer, saa de ser ud som sorte Fjerklumper. Af og til kommer de med en opmuntrende Lyd som Svar paa Ungernes utaalmodige Piben, men det varer altid temmelig længe, inden disse, pinte af Sult, tager Mod til sig og flyver ubehjælpsomt hen i en nærstaaende Busk eller ned til Forældrene. Lidt efter lidt faar disse dog samlet hele Ungeflokken, og efter nogle for- beredende Øvelser inden for Havens skærmende Grænser, tager de den saa med ud paa den første, korte Tur til en nær Mark, hvor der er dygtigt med Gødning og fede Larver. I den første Tid, efter at Ungerne er begyndt at flyve, vender Familien om Aftenen tilbage til Reden for at sove i eller ved den, men snart slutter de sig sammen med andre Husstande til store Flokke, der en Tid lang tilbringer Natten i visse bestemte, store, løv- rige Træer. For Resten kan man ogsaa hele Forsommeren igennem, altsaa i Yngletiden, træffe Stære i Flokke, formodentlig saadanne, som ikke er bleven parrede, hvis Mager er døde, eller hvis Æg og Unger er gaaede til Grunde. Om Dagen spredes Flokkene mere eller mindre over et ikke meget stort Omraade, idet hver af dem synes at have sit Raade- rum, inden for hvis Grænser den holder sig. Ved Middagstid samles de gerne i de samme Træer, i hvilke de sover om Natten, for at tilbringe en Stund med pludrende Snakken. Snart kalder Madstræbet dem dog atter ud paa Markerne, hvor man kan se dem gaa i Plov- furerne lige bag Plovkarlen for at sanke Orme og Larver, bore med Næbbet i Kvægets Efterladenskaber eller sidde paa Køerne og Faarene ivrigt beskæftigede med at rense dem for Utøj. Ofte tager de sig en Tur ud i Engene, hvor de færdes sammen med Brokfuglene, eller ned til Stranden, hvor der altid, især efter Højvande, er Føde nok for dem at faa. Naar Sol synker i Lide, samles de atter i de til Sovepladser udvalgte Træer, ofte store Linde paa en Gaardsplads eller i en Have, hvor mange af Stærene er fødte og baarne, i en Allé, en lille Lund e. lign. Her hører man dem en kort Tid passiare med ivrig Kvidren, saa tystner de lidt efter lidt, og kun en enkelt snaksom Fugl giver endnu af og til en afbrudt, søvnig Forklaring til Bedste; snart er alt stille, og de smaa Dyr sover trygt og roligt til lidt før Solopgang, da de vaagner for, efter at have rystet Søvnen af sig under munter Flagren og Snakken, at tage fat paa Dagens Gerning. Henimod Efteraaret forsvinder Stærene ogsaa fra disse deres Sovepladser; nu er Tag- rørene i Moser og Søer voksede op og bleven saa store, at de kan tage mod Flokkene. Der opruller sig da ved Aftentide et mærkeligt Fuglelivsbillede ved en saadan sivgroet Mose eller Sø, navnlig naar den er den eneste inden for et nogenlunde stort Opland. Naar Dæm- ringsstunden nærmer sig, ser man Flok paa Flok af Stære komme flyvende i susende Fart fra alle Verdenshjørner. Efterhaanden som de nærmer sig Sivene, sænker de sig lavere