Vor Klodes Dyr 1

DE PALÆARKTISKE DYR. 712 faaet paa Grund af sin Banken, der minder om et Lommeurs Pikken, og mentes at varsle Død i Huset. I Virkeligheden er denne Lyd et Meddelelsesmiddel de to Køn imellem. Hannen, der ligesom Hunnen lever i gamle Møbler, Skilderirammer o. L, rejser sig op paa de 2 bageste Benpar og banker taktfast med Hovedet mod Træet, og Hunnen besvarer hans Kalden paa samme Vis. Som mange andre Insekter, Klanerne f. Eks., har Dødninge- uret den Vane at spille død, naar det berøres. Det trækker alle Ben til sig og ligger ube- vægeligt, ja selv om man spidder det paa en Naal eller brænder det, rører det ikke et Lem. Nogen bevidst Efterligning af Døden er her ikke Tale om, snarere om en reflektorisk indtrædende paralytisk eller katalytisk Tilstand. En anden, men kun halvt saa stor Art af samme Slægt (A. striatum) frembringer de noksom bekendte, runde Smaahuller i gam- melt, blødt Træ, f. Eks. i antike Møbler o. 1. En tredie Art (A. paniceum) gør ofte Skade paa tørrede Planter i Herbarier og i Apotekerne, ligesom den og dens Larve ogsaa lever i og af haardt, gammelt Brød. Det er den, der volder Søfolk saa megen Fortræd og Ærgrelse ved at gøre deres Beskøjter »ormede«. Et andet Medlem af Familien er 1 yven (Ptinus fur), en indtil f f Mm. lang, rustbrun, korthaaret, ofte med 2 hvidlige Tværbaand paa Dækvingerne tegnet Bille, hvis Larve anretter store Ødesæggelser i slet forvarede natur- historiske Samlinger, i Apoteker, Pelsoplag o. 1. Ogsaa blandt Snudebillerne finder vi Arter, der fortrinsvis holder sig til Menneskets Nærhed, saaledes navnlig den, hvis Larve bærer Navnet den sorte Kornorm (Calandra granaria). Den bebor Kornmagasiner, hvor den f f Mm. lange Bille overvintrer i Revner og Sprækker for om Foraaret at lægge talrige Æg, der anbringes hver i sit Korn, i og af hvilket den udklækkede Larve lever. I Juli viser sig Sommergenerationen af disse Biller, der frembringer et nyt Slægtled af Larver. Den Skade, disse forvolder, strækker sig altsaa over hele Sommeren og kan, naar der ikke passes paa, blive meget betydelig. Den hvide Korn orm er derimod Larven til en Sommerfugl, Kornmøllet ( Tinea granelld), der mader 11 til 13 Mm. i Vingefang og har graabrune, sort marmorerede For- samt brunlige Bagvinger. Det lægger i Maj sine Æg paa Kornlofter, og Larverne spin- der flere Korn sammen for at leve af dem; om Efteraaret danner de sig af Spind og afgna- vede Trædele et Hylster, der fæstes til Træværket, og i hvilket de overvintrer. Ogsaa andre Mølarters Larver er nærgaaende mod Menneskets Ejendele. Pelsmøllet (T. pellionellct) lægger Æg i Pelsværk, og Larverne danner sig af afbidte, sammenspundne Haar et trans- portabelt Futteral, i hvilket de kryber om og anretter deres Ødelæggelser. Paa lignende Vis lever Larverne af det almindelige Klædemøl (T. sarcitella) og af Tapetmøllet (T. tapezella), dog fører de sidstnævnte ikke noget Hylster om med sig, men spinder sig lange, dækkede Gange mellem Pelsværkets Haar. Den glatte, brune, 6-benede Larve til Flæske- m øllet (Aglossa pingvinalis) lever i Spisekamre og Forraadskældere af Fedt, Flæsk o. 1. Det er flere Gange sket, at Mennesker har slugt dem uforvarende i et Antal af indtil 7 og kastet dem op igen efter kort Tids Mavepine, hvilket har givet Anledning til den fejlagtige Tro, at de var udviklede og havde levet længere Tid i Fordøjelseskanalen. Sommerfuglen, der nærmest hører til V i kle rn e, er af 3 Ctm.s Vingefang og har rødbrune, silkeglinsende Vinger, af hvilke de forreste er besatte med i 2 Sik-Saktværbaand ordnede sorte Pletter, medens de bageste er ensfarvede og langfrynsede. De tovingede er talrigt repræsenterede i vor Husfauna. Almindeligst er S tu efluen (Museet domestica), hvis Larver lever i Gødning og alskens anden fugtig Urenlighed. Mange