Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
HUSINSEKTERNE. 71.1 Ogsaa andre Gekkoarter lever i den palæarktiske Regions sydligere Dele, saavel i Sydeuropa som i Nordafrika, Vest- og Mellemasien, de fleste af dem dog i det frie. En, den saakaldte Skivefinger (Gecko turcica), er dog Husboer i samme Omfang og i de samme Egne som Murgekkoen. Den er mindre flad og bred end denne, bliver kun 10 Ctm. lang, og er særlig mærkelig ved sin Farveskiften: medens den i Mørke er næsten mælkehvid og gennemskinnelig, bliver den i Lyset brun paa Rygsiden. En hel Række Biller træftes baade som Larver og som fuldt udviklede Insekter i vore Beboelses- eller Forraadshuse. I snavsede, fugtige Kældere lever den temmelig store, sorte Dødningebille (Blaps mortisaga), om hvis Udseende vort Billede giver tilstrække- ligt Begreb. Den hører til en stor og udbredt Familie (Tenebrionidæ), af hvilken mange for- trinsvis bør søges paa lignende Steder, som Billen med det fæle Navn, det den har faaet, fordi Synet af den mentes at spaa Døden, vingerne er sammenvoksede til et fast Skjold. Ogsaa dens hvide, brunho’dede Larver le- ver paa lignende Steder som det udvoksede Insekt. Melskrubben (Tenebrio molitor) er et lyssky, indtil 1 x/2 Ctm. langt, sort Dyr, der lige- som Larven, den bekendte Melorm, lever i Bagerier og Meloplag af Mel og Brød. Larverne tiltrækkes i stor Mængde som Føde for insekt- ædende Stuefugle og Terra- riernes Firben. Den mangler ganske Undervinger, og Dæk- Fig. 423. Dødningebille. Af Klanernes (Dermestidæ) Familie er flere temmelig besværlige Gæster i vore Huse. Den 7—8 Mm. lange, temmelig slanke, med kølleformede Følere udstyrede, sorte Flæs ke- le la n (Dermestes lardarius) er kendelig ved et brunt, askegraat behaaret, sortprikket Tvær- baand over Dækvingernes forreste Del. Dens Larve, der er langstrakt, meget bevægelig og stærkt og langt behaaret, lever af Flæsk, tørret Kød, Huder, udstoppede Dyreskind o.l. og er meget farlig navnlig for Lædervarer, Pelsværk og naturhistoriske Samlinger. Lige saa skadelig er Larven til Pelsbillen (Attagenus pellw). Billen træffes om Foraaret paa Blomster og er 4—5 Mm. lang, ægformet og sort behaaret med en hvid Prik paa hver Dæk- vinge. Den børstehaarede Larve angriber Pelsværk og udstoppede Dyr. En Pest navn lig- for Insektsamlinger er Larven til den lille, kun 2—3 Mm. lange, sortebrune Kabinet- bille (Anthrenus museorum), der lever paa Blomster men søger ind i Husene for at lægge Æg paa Steder, hvor dens Afkom kan finde passende Fødeemner. Mange af vore Læsere har uden Tvivl i stille, søvnløse Nætter lyttet til Bankeaanden blandt vore Husinsekter, det lille Dødningeur, n. ogsaa Væggesmed (Anobiumpertinax). Den hører til Træborernes (Xylophaga) Familie, saaledes kaldet, fordi baade Biller og Larver minerer i frisk eller tørt Træ. Sit Navn har den c. 1/2 Ctm. lange, sortebrune Bille