Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
HUSEDDERKOPPEN. 715 Sammenfoldning. Ørentvistene er natlige Dyr, der Dagen igennem skjuler sig under Sten, i Revner og Sprækker, hule Plantestængler o. 1., medens de om Natten løber om for at søge Føde: alle Slags bløde Plantedele, saasom Blomster, overmodne Frugter o. L, døde Larver m. m., eller flyver om, Mage for at søge Mage. De træffes ofte nok i det frie men er særlig almindelige i vore Haver mellem tæt Løvværk, i Lysthuse, Espaliers o. 1. og trænger ofte ind i Husene. De er frygtede af uvidende Mennesker, navnlig fordi de antages at søge ind i sovendes Øren, hvorfra de skal bane sig Vej op i Hjernen! Lutter umulig Snak naturligvis. Derimod maa det indrømmes, at de kan være besværlige nok ved deres Gnaven i moden Frugt og i Blomster ligesom ogsaa, at det ikke just hører til Livets Behageligheder at faa en af dem i Munden, hvilket let kan ske ved Frugtspisning. De smager og stinker nemlig lige modbydeligt. Mærkelig er Ørentvistenes Yngelpleje. Hunnen lægger 10—20 Æg, som hun ligesom ruger, idet hun dækker dem med sit Legeme. Ogsaa efter at de smaa, hvide Larver er komne frem, tager hun sig af dem, til hun dør, hvorpaa de — opæder hendes Lig. Den al- mindelige Ørentvist (For- ficula auriculata) er den hos os hyppigst forekommende Art, men foruden den træffes der flere andre, større og mindre Former. - Til de retvingede regnes endvidere Boglusene (Troc- tes), bitte smaa, vingeløse, ble- ge, luselignende Insekter, af hvilke vi ofte træffer den al- mindelige B o g 1 u s ( T. pul- Fig. 426. Ørentvist. salo rii i s) i Bøger, mellem gamle Papirer og i Insektsamlinger. I gamle Vindueskarme har Larverne til den vingede, sorte Papirlus (Psocus domesticus) hjemme; de bliver 2 Mm. lange, er graalige og ligner flyg- tigt sete diminutive Bænkebidere. I Sprækker, mellem Bøger, i Spisekamre o. 1. Steder træffer vi ofte et c. 8 Mm. langt, med sølvglinsende Skæl beklædt, vingeløst, nærmest larvelignende Insekt, Sølvkræet (Lepisma saccharinci), der hører til en i Nærheden af de retvingede stillet lille Gruppe (Thysaniira), hvis Medlemmer ikke gennemløber nogen Forvandling og særkendes ved at bære mere eller mindre tydelige Rudimenter af Bagkroplemmer, Sølvkræet saaledes 2 Par. Det lille Dyr, der holder sig i Ro om Dagen, løber livligt om ved Nattetide under Søgen efter Føde: Sukker, Mel o. 1. Men i Mangel heraf gnaver det ogsaa i Tøj, Papir og Læder, hvorved det navnlig i Biblioteker kan volde nogen Fortræd. Af Edderkopperne er mange Arter almindelige Gæster i vore Huse, først og frem- mest H11 s edderkop pen (Tegenar!a domestica), hvem de store, støvede, trekantede, vand- rette Væv i forsømte Værelser, Kældere, Stalde og paa Lofter skyldes. Skønt den tager mange Fluer og andre besværlige Insekter, er den jo ingen særlig velset Gæst, den saa lidt