Vor Klodes Dyr 1

718 DE PALÆ ARKTISKE DYR. Først da er i Reglen de bageste Led fyldte med modne Æg og afgaar Tid efter anden med Afføringen. Almindeligere er hos os T. mediocanellaia, der mangler Krogkrans, og hvis Tinte lever i Oksens Kød. T. cucumerina hedder en mindre, indtil 2/3 Mt. lang Bændelorm, der oftest forekommer i Hundens og Kattens Tarme, medens Tinten, der mangler Blære, lever i deres Lus og Lopper. Naar Smaabørn leger med de nævnte Husdyr, kan det ske, at de faar et tintebefængt Eksemplar af deres Utøj i Munden og sluger det; derved er det forklarligt, at denne Bændelorm undertiden er truffen endog i flere Eksemplarer hos Børn. Ogsaa andre Arter kan som store Sjældenheder træffes i Mennesker, men det vilde blive for vidtløftigt at opremse dem. Vi skal derfor endnu kun omtale Botriocephalus latus, den største af vore Bændelorme, som navnlig er almindelig i Østeuropa. Æggene ud- klækkes i Ferskvand, og de sm aa Larver vandrer rimeligvis først ind i et lavere Dyr, der siuges af en Gedde, i hvis Muskler Tinterne udvikles. Derfra kommer de over i Menne- skets Tarme, hvor Hovedet, der mangler Kroge men har 2 aflange Sugeskaale, sætter sig fast og skyder Led, saa hele Kolonien kan naa en Længde af 8 Mt. Bændelormene er ikke behagelige at huse, men langt værre er det dog. at blive befængt med Tinter. De hos Mennesket forekommende tilhører næsten altid en ganske lille, kun nogle Mm. lang, 3—4-leddet Bændelorm T. echinococcus, der lever i Hundens Tarm. Ved intimt Samliv med Hunde og ved Mangel paa Forsigtighed og Renlighed sker det, at et eller flere med deres Ekskrementer afgaaede Æg synkes af et Menneske. Larverne borer sig saa ud i Blodet og sætter sig fast et eller andet Sted, hyppigst i Leveren, men ogsaa i Øje, Hjerne o. s. v. Her vokser den ud til en ofte barnehovedstor og større Blære, den saakaldte Ekinokok. Denne er omgiven af en tyk, lagdelt Hud, der paa mange Steder po- ser sig ind og frembringer talrige Bændelormehoveder. Til sidst kan det hele komme til at se ud som en stor, mangerummet, vædskefyldt Cyste, som maa fjernes ved Operation, om en saadan er mulig — vanskelig er den oftest. Ekinokokkerne, der er særlig almindelige, paa Island, volder ofte dens Død, der har været saa uheldig at erhverve dem. Ogsaa Tin- terne til enkelte andre af vore Husdyrs Bændelorme er, men meget sjældent, trufne hos Mennesker, saaledes den af T. solium og af en af Hundens Bændelorme T. marginala. Til Rundormene henhører de almindeligste af vore Indvoldsorme. Menneskets Spolorm (Ascaris lumbricoides) ligner til en vis Grad Regnormen i Udseende, skønt den jo tilhører en hel anden Dyreklasse og hverken er leddelt eller bærer Børsteknipper. Den er glat, tilspidset til begge Ender og lyserød; fortil har den en Mund dannet af 3 Læber. Den lever frit i Tarmkanalen og ernærer sig af Vædskerne i denne; Hannen bliver indtil c. 26, Hunnen c. 40 Ctm. lang, men saa store Eksemplarer er sjældne. Æggene gaar bort med Afføringen, og naar nogle af dem med Drikkevandet eller mulig paa anden Vis kom- mer ned i Menneskets Mave, opløses Skallen af Mavesaften, saa Fosteret bliver frit og ud- vikler sig videre i Tyndtarmen. I Tarmene kan Æggene derimod ikke udklækkes, da Skal- len ikke opløses af Tarmsafterne. Spolormenes Betydning maa ikke undervurderes; de kan give Anledning til sygelige Tilstande, om der end tidligere blev skrevet meget paa deres Regning, som de faktisk er uskyldige i. Undertiden kommer en eller flere af dem op i Maven, hvorfra de da opbrækkes levende eller døde. Børne orm en, n. Springormen (Oxyirris vermicularis'), er kun en knap Ctm. lang, tynd og hvidgul. Hunnen har en traadformet »Hale«, Hannen mangler denne. Den lever, ofte massevis, i Tyktarmen, saavel hos Børn som hos voksne og kan muligvis formere