Vor Klodes Dyr 1

INDVOLDSORMENE. 719 sig der. Den volder i mange Tilfælde Fortræd (Kramper hos Børn, natlig Uro, stærk Kløe o. I.). Hos Arbejderne i det sydligere Europas Bjærgværker og ved Tunnelboringer fore- kommer der en alvorlig, længe gaadefuld Sygdom, der viser sig ved tiltagende Blodmangel (Anæmi), som tager Kræfter og Humør fuldstændigt fra Patienterne. Den ligner en længe kendt tropisk Sygdom, den ægyptiske Blegsot, og det har da ogsaa vist sig, at begge skyldes samme Aarsag, nemlig en lille Rundorm, Dochmius duodenalis, der sætter sig fast paa Slimhinden i Menneskets Tyndtarm ved Hjælp af Mundens kraftige Krogtænder. Her suger den saa Blod, hver enkelt vel kun lidt, thi Hunnen er kun 2, Hannen kun 1 Ctm. lang, men mange Bække smaa o. s. v. Resultatet bliver, naar Ormene er talrige, en alvorlig Sygdom, der kun kan helbredes derved, at de fordrives med passende Midler. Æggene ud- vikler sig i fugtig Jord, og Ungerne indkapsler sig her efter kort Tids Forløb; i denne Tilstand kommer de let ind i Mennesket, der i de Lande og blandt de Klasser, som særlig er befængte med dem, ikke udmærker sig ved synderlig Renlighedssans. Piskeormen (Trichocephalus dispar), der har Navn efter den lange, tynde Traad, hvortil Forenden er udtrukken, og som den borer ind i Tarmvæggen, lever i Menneskets Tyktarm, hvortil den rimeligvis naar ind med Drikkevandet. Den bliver godt 5 Ctm. lang. Værre end alle de nævnte Snylteorme er Trikinen (Trichina spiralis), der som kønsmoden bar et meget tyndt, hos Hunnen 1/2, hos Hannen 74 Ctm. langt Legeme. I denne Tilstand lever den i Tyndtarmen hos Mennesker, Svin, Rotter og rimeligvis flere andre Pattedyr. Hunnerne føder her en Masse, 1 zoo eller flere mikroskopiske Unger, der borer sig gennem Tarmvæggen for derefter enten at vandre videre ud i Legemet eller at føres omkring i dette med Blodstrømmen. Hver Unge slaar sig til sidst ned i en Muskel- traad, der snart danner en spindelformet Udhugning, som hærdes til en Kapsel, i hvilken den unge Trikin, der imidlertid er bleven en Mm. eller saa lang, ligger spiralformet op- rullet. Bliver saadant trikinbefængt Muskelkød fortæret raat af et Dyr, i hvis Tarme Tri- kinerne kan trives, opløses Kapselen; Ormene udvikles i faa Dages Løb til Kønsmoden- hed og føder allerede en Uge efter de første Unger. Mennesket faar sine Trikiner fra Svi- nene, der atter bliver befængte med dem ved at æde trikinbesatte Rotter, og hvis Ulykken ikke opdages i Tide, saa Tarmene kan renses for dem, opstaar ved Ungernes Vandringer omkring i Legemet Trikinsygdommen, der kun alt for ofte ender med Døden. Er de først indkapslede, taber Symptomerne sig langsomt, og hvis Invasionen ikke har været alt for stærk, saa Musklerne lider for meget ved de indkapslede og døde Dyrs Tilstedeværelse, kan fuldstændig Helbredelse indtræde. Til Rundormene hører ogsaa en Art, som rigtignok ikke er Snylter og ikke gør For- træd, men som vi dog vil nævne her, da den træffes saa ofte i vore Hjem. Det er Ed dike- aalen (Arguillula aceti), der lever i surt Klister og i Eddike. Hvis Pladsen tillod det, vilde vi ogsaa omtale nogle af vore Husdyrs Snyltere, da de jo egentlig maa siges at høre hen under dette Afsnit. Men da vi maa begrænse os, skal vi nøjes med at sige, at ovre Tamdyr huser en Mængde forskellige Arter Ikter og Nematoder, ud over dem vi har nævnt her og andet- steds. Foruden dem træffer vi hos mange Dyr de saakaldte Kradsere (Acantocephali), Rundorme med et rundt, ormeformet, tværrynket Legeme, i hvis Forende der findes en udkrængelig, krogbesat Snabel, ved hvis Hjælp de hager sig fast i Tarmens Slimhinde. De mangler baade Mund og Tarmkanal, hvorfor de maa opsuge Føden gennem Huden.