Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
720 DE PALÆARKTISKE DYR. Som Larver lever de i mindre og lavere Dyr, men kommer, naar disse fortæres af Hvirvel- dyr, over i disses Tarmkanal, hvor de udvikler sig videre. Svinet bliver saaledes befængt med Kæm pek radser en (Echinorhynchus gigas') ved nt æde forskellige Torbister, i hvilke dens Larver lever. Ogsaa vore Kulturplanter lider under Angreb af diverse Rundorme. Kløveraalen (Tylenchus devastastrix) er saaledes slem ved de unge Kløverplanter og Skyld i Jordens »Kløvertræthed«, medens »Roetrætheden« skyldes Roeaalen (HeteroderaSchachlii). Begge er ganske smaa, i Mm. eller 2 lange. Rettelser og Tilføjelser. Side 103. Siden Stykket om Moskusoksen blev skrevet, er der ført adskillige Moskusokser fra Østgrønland til Europa, bl. a. ogsaa til den zoologiske Have i Kjøbenhavn. Side 138. Fangsten af Grønlandssæl under New Foundland er ikke ophørt. Den gav her et særlig godt Ud- bytte i Aaret 1900. Side 164. Det norske Navn paa Pukkelhvalen er Knølhval, ikke Krølhval. Side 197. Colymbus Adamsii er næppe andet end en Varietet af C. glacialis. Den yngler paa Asiens og Amerikas Nord kyster mellem 40 og 110 0 østl. Længde. Side 205. Staphylider rettes til Staphylinider. Side 207. Den sortbenede Mygs Larver har eet toløb.et Aanderør. De lever væsentligt af organisk Detritus. Side 282 flg. Om Hundens Afstamning har O. Winge skrevet i den nys udkomne »Affaldsdynger fra Dan- marks Stenalder«. Han mener, at den kun har een Stamfader: Sjakalen. Side 362, 3die Linie fra neden. Løvarter rettes til Lavarter. Side 479. Skovsneglen har som alle Lungesnegle kun een Aandehule og eet Aandehul (paa højre Side). Side 605. Høraalene er ikke blinde. Deres Øjne er ganske vist overtrukne med en Hud, men denne er gen- nemsigtig. Foruden en Del af de i Litteraturfortegnelsen til den arktiske Dyreverden nævnte Værker er til Udarbej- delsen af »De palæarktiske Dyr« væsentligt benyttet: Haacke und Kuhnert : Das Thierleben der Erde. -— Kjærbølling og Collin : Skandinaviens Fugle. Kolthoff och JÄGERSKIÖLD: Nordens Fåglar. — Nilsson : Skandinavisk Fauna. —Wallace-, Die geogra- phische Verbreitung der Thiere. — Romanes : L'intelligence des animaux. — Pertz : Ueber das Seelenleben de> Thiere. — J. Lubbock: On the senses of animals. — L. Buchner: Ans dem Geistesleben der Thiere. — Thorn- dike: Animal intelligence. -— H. Spencer : The principles of biologie. — Bergmann und Leuchardt: Vergleich- ende Anatomie und Physiologie. — Beddard : Animal coloration. — Homeyer : Die Wanderungen der Vogel. — Kearton: Britisk birds nests. — Lubbock: Ants, bees and wasps. — Graber: Die Insekten. — Kirby: Marvels of ants life. — Darwin : Earthworms. — Boas : Dansk Forstzoologi. — Landor: Paa forbudne Veje. — Hedin : En Færd gennem Asien. — Tschudi : Dyrelivet i Alperne. — Zacharias : Thier- und Pflanzenwelt des Suss- wassers. — Lambert: Biologie der Binnengewåsser. — Miall: Natur al history ofaqvatic insects. — Morgan : The american beaver and itszuorks. — O. Hamann : Europäische Höhlenjauna.