Vor Klodes Dyr 1

DEN ARKTISKE (HØJNORDISKE) DYREVERDEN. Omkring Jordens endnu unaaede Nordpol grupperer sig en Kreds af Lande og Have, delvis dækkede med aldrig smeltede Ismasset, delvis dog ogsaa til Tider sne- og isbaie. Størst og bedst kendt af Nordpolarlandene er Grønland med sin mægtige Ind- landsis, der i 1 usinder af Fods Tykkelse skjuler mindst 40.000 Kvadratmil af vor Jords Overflade. De øvrige, til dette Omraade hørende Øer, af hvilke flere er Hundreder og Tu- sinder af Flademil store, bærer ingen saadan sammenhængende Bræ; skønt mange af dem har Gletschere nok, er der dog Rum imellem disse, hvor Sne og Is i alt Fald delvis smelter i den korte Sommer. Foruden de mere eller mindre kendte Landstrækninger maa der være andre nærmere ved Polen, som ingen Menneskefod — uden muligen enkelte Eskimostammers — endnu har betraadt. Det vides bl. a. deraf, at saa langt man er trængt frem, har der vist sig at være Fugle, som trækker længere Nord paa for at yngle, ja der er blandt dem Arter, hvis Rugepladser endnu er uopdagede, saa i alt Fald Hovedbestanden af dem maa bygge Rede i de ukendte Egne i Polens umiddelbare Nærhed. Saa uindbydende de fleste arktiske Lande og Hæve maa siges at være, saa haarde Be- tingelser de skulde synes at byde for Dyreliv, mangler dette dog ingenlunde, i Havet er det endog meget ligt. Grundlaget for alt dyrisk Liv er Planterne. Hvor de mangler, kan ingen Dyr trives, hvor de forekommer sparsomt, bliver Dyrelivet fattigt. I de arktiske Have maa der være et rigt Planteliv, og dette er forstandigt, naar man erindrer, at Havvandets Varmegrad, saa snart vi kommer nogle Hundrede Meter ned, er den samme overalt paa Jorden. Det dybe Polarhav, hvis Tilværelse Nansen har vist, giver de 1 foi Mulighed for lige saa myldrende et Liv, som Tropernes Havdybder; men dette skal ikke skildies her. Vi nævner det kun, fordi det er en Betingelse for det Dyreliv, der rører sig saa mangfoldigt paa og i de samme Have. Vanskeligere er det at forstaa, hvorledes de paa sine Steder ingenlunde faatallige, til- dels store Landpattedyr kan bjærge Føden i de arktiske, tilsyneladende saa øde Egne. Hvor Sne og Is dækker Jorden hele Aaret rundt, kan der naturligvis ikke være Tale om Dyre- liv. Højst kan her i den korte Sommer være Rugepladser for Fuglearter, der henter deres Pøde paa Havet, naar blot enkelte Pletter en kort Tid bliver snebare og der er aabent Vand Vor Klodes Dyr. ? 9