82
VOR KLODES DYR.
i Nærheden. Men anderledes stiller Sagen sig der, hvor større Dele at Landjorden gennem
en noget længere Periode regelmæssigt befries for Sne og Is. Der lokker den gennem Uger
eller Maaneder skinnende og varmende Sol en pletvis ikke ringe Plantevækst frem. I be-
skyttede Dale ved Grønlands Fjorde, over store Strækninger af Øerne Vest for Davisstræ-
det og Baffinsbugten ligesom ogsaa paa Spitsbergen grønnes Græsset, blomstrer Urterne
og modnes Blaa- og Krækkebærrene (n. Kræklingbærrene) hvert Aar. Paa sine Steder
træffes endog udstrakte om end lave Krat af Pil og andre haardføre Smaabuske, og selv
paa Grønlands Nordkyst under 82 0 Bredde traf Peary og Astrup forholdsvis rige Græs-
sletter.
Om Sommeren er der saaledes Føde nok selv for større planteædende Dyr, og da Vin-
teren indtræder tidligt og pludseligt, træffer den Planterne struttende af næringsholdige
Fig. 45. Grønlandsk Fjordlandskab.
Safter. Naar de stivner hurtigt under Frostens Indflydelse, beholder de de nærende
Stoffer i sig og udgør et ikke foragteligt Foder for Dyr, der er i Stand til at skrabe dem
frem under Sneen eller til at opsøge Steder, hvor Stormen har fejet denne bort. Derved
bliver det forklarligt, at til Klimaet og Forholdene tilpassede Pattedyrarter kan holde sig
hele Aaret rundt, selv paa Steder, hvor det paa Forhaand skulde synes umuligt. Ogsaa
enkelte Landfugle kan sammen med et ringe Antal Insekter og andre lavere Dyr finde til-
strækkelig gode Livsbetingelser i disse arktiske Egne.
Hvad det kommer an paa, er, at de alle er tilpassede til det strenge Liv, de skal føre, og
her, hvor Arterne er faa og Forholdene overskuelige, er der god Lejlighed til at faa Blik
for, hvorledes de levende Organismer bøjer og former sig efter de Kaar, der bydes dem.
En Betingelse for al Omformen af organiske Væsener er, at den maa foregaa langsomt og
lidt efter lidt. Tag selv de kraftigste Dyr eller Planter, flyt dem pludselig hen til Steder,