Vor Klodes Dyr 1

DEN ARKTISKE DYREVERDEN. 83 der er dem fremmede, lad dem skytte sig selv der — og de vil i o af 10 Tilfælde gaa til Grunde, dels fordi de ikke faar Tid til at indrette sig efter de nye Forhold, dels fordi de ligger under i Kampen for Tilværelsen med andre, allerede tilpassede, konkurrerende Or- ganismer. Men foretag Omflytningen lidt efter lidt, gennem flere Slægtled, saaledes at Forandringen bliver umærkelig for det enkelte Individ, og den vil i mange Tilfælde lyk- kes. Dyrene eller Planterne vil blive akklimatiserede, hvilket kun vil sige, at de tilpasser sig efter de forandrede Kaar og Omgivelser og erhverver sig de Egenskaber, der er nød- vendige for at holde sig oppe i Tilværelseskampen mod husvante Konkurrenter. Hvis det er et givet Steds klimatiske Forhold, der forandrer sig, sættes der derved dets Dyre- og Planteverden den Opgave at indordne sig under de nye Livsbetingelser. Dette er en meget vanskelig og meget sammensat Proces, thi den under uforanderlige Forhold engang istandbragte Ligevægt mellem Arterne forrykkes. Lad Forandringen, hvad enten den nu bestaar i, at Klimaet bliver en Smule koldere eller varmere, fugtigere eller tørrere, være nok saa ringe og foregaa nok saa gradevis, den giver dog Anledning til en Opblus- sen af Kampen, der anspænder Organismernes Evner og Kræfter til det yderste. Resulta- tet vil blive en Forandring baade i Fauna og Flora, nogle Arter vil vinde Raaderum paa andres Bekostning, mange, der har været almindelige, vil blive sjældne, andre, der har været sjældne, vil blive almindelige, og helt nye vil maaske vandre ind, benyttende sig af de for dem gunstige Betingelser til at fortrænge mindre heldigt stillede Medbejlere. Hvis en Forandring i Klimaet er en afgjort Forværrelse af dette, i Retning af Kulde eller Tørhed, vil baade Plante- og Dyrelivet blive fattigere, og vedbliver Forandringen efter samme Linie gennem lange Tider, saaledes at yderlig Barskhed eller yderlig Tørhed ind- træder, vil det kun være saare faa af de gamle Organismer, der vil kunne holde sig, og de vil blive i højeste Grad omformede. Maaske vil de endog blive helt fortrængte af andet- steds fra indvandrede, til lignende Forhold tilpassede Arter, maaske vil enkelte af dem kunne holde sig paa de mest begunstigede, for dem særlig passende Steder. Da nu faa Egne har ganske de samme Betingelser at byde gennem lange Tidsrum, vil der næsten overalt ogsaa i vore Dage foregaa om end langsomme Forandringer i Plante- og Dyrelivet, men de er loftest saa lidt iøjnefaldende, at der skal lang Tids fortsatte Iagttagelser til for at blive dem var. Gives der derimod Lejlighed til at sammenligne meget langt fra hinan- den liggende Tiders organiske Liv paa en og samme Plet, bliver Forandringerne saa store og paafaldende, at man straks er klar over, at de maa bero paa tilsvarende Omvæltninger i Livsbetingelserne. Ogsaa de arktiske Egne er undergaaede saadanne store Forandringer i Henseende navnlig til Klima, de har ikke altid været det, de nu er. Saa langt civiliserede Mennesker har fulgt Landmasserne mod Nord og efter Evne undersøgt deres geologiske Forhold, er der kommen Beviser frem for Dagen paa, at de engang i tidligere Jordperioder var ganske anderledes gunstigt stillede. Selv i det nord- lige Grønland og i Grinnels Land paa den anden Side Yorks Sund er der paa over 81 0 Bredde fundet Lag med mange Planteforsteninger, ligesom paa Spitsbergen og Frants Jo- sephs Land. De tilhører Arter, hvis Hjem eller hvis Slægtninges Hjem nu ligger langt mod Syd. I det sydlige Grønland vajede engang Palmers Fjerkroner over frugtbare Sletter, dækkede med tætte Bladmasser og prangende med et rigt Blomsterflor. Cycadeer (Koglepalmer) og træagtige Bregner groede der Side om Side, medens længere Nord paa 9