Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

Forfatter: Julius Schovelin

År: 1891

Forlag: Fr. G. Knudtzon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 61

UDK: 061.5(489) for

DOI: 10.48563/dtu-0000198

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
Det første Dampskib kom her til Landet 1819 fra England og hed „Caledonia“. Sin første Rejse foretog det d. 23. Maj d. A. fra Kjøbenhavn til Helsingør. Den følgende Tid gjorde det forskellige Lystture paa denne Rute, hvorved der ogsaa blev givet Folk Lejlighed til at nyde „det stolte Syn“, som Indsejlingen i Øresund frembyder, „og som uden Tvivl er et af de skønneste Prospekter i Ver- den“. Skibets Hovedbestemmelse var dog at løbe mellem Kjøbenhavn og Kiel, medtagende Post og Passagerer. Først 6 Aar derefter kom det næste Dampskib, „Prindsesse Wilhelmine“, der løb paa Lübeck 1 Gang ugentlig. — Det næste Skib igen var „Dania“, som gik paa Jylland fra 1827. Aaret efter satte Staten det første Postdampskib, „Mercurius“, i Fart over Storebælt, medens „Dania“ fra 1834 gik over i Postfarten mellem Kallundborg og Aarhus. I Aaret 1830 byggedes det første Dampskib herhjemme, nemlig „Frederik VI“ som L. N. Hvidt lod bygge hos Jac. Holm, og som afløste „Caledonia“ i Farten paa Kiel. — I 1835 var foruden dette Skib og „Dania“ følgende saakaldte „regel- mæssige“ (danske) Dampskibe i Fart paa Danmark: „Løven“der gik paa Øerne, „Dronning Marie“ (tilhørende det Stettiner-Kjøbenhavnske Dampskibsfarts-Selskab), som for mellem Kjøbenhavn og Stettin, og „Prinds Carl“, der løb paa Sverig— Norge. I Foraaret 1840 gik Kieler-Farten over til „Christian VIII“, ført af Kaptajn