Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

Forfatter: Julius Schovelin

År: 1891

Forlag: Fr. G. Knudtzon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 61

UDK: 061.5(489) for

DOI: 10.48563/dtu-0000198

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
XLVI viser 76,5 som i 1874 gaar ned til 72,6 som Følge af det store Antal tilgaaede Skibe i dette Aar forsynede med en forholdsvis mindre nom. H. Kraft., stiger Gennemsnitstallet igen efter 18740g naar Maksimum i 1890 med 107,7. Ogsaa Skibsskrogenes Bygning er undergaaet store Forandringer i de forløbne Aar. Man anvender saaledes nu altid det sejgere og stærkere Staal i Stedet for som tidligere Jærn uden at man dog her har anset det rigtigt samtidigt at reducere Dimensionerne, hvad Pladernes Førlighed angaar, til de Proportioner, som ellers ere bievne almindelige ved Overgangen til det bedre Materiale. Endvidere ere alle i de senere Aar byggede Skibe bievne betydeligt forstærkede i Boug og Vandlinie med forceret Issejlads for Øje, ligesom Vandballasten nu som Regel anbringes i dobbelt Bund i Stedet for som hidtil i særlige Tanks. I alle Lastrum er nu anvendt den omhyggeligste Ventilation, noget man i tidligere Tider næppe lagde tilbørlig Vægt paa. Medens Master forhen altid gjordes af Træ, ere de af Selskabets Skibe, der ere byggede efter 1886, gennemgaaende bievne forsynede med Master af Jærn. Dampstyreapparater ere anbragte i alle de større Dampere, og de fleste Nybygninger ere bievne forsynede med elektrisk Lys til Brug ved Lossen og Laden, for Passagerskibenes Ved- kommende tillige ved Belysning i Kahytterne. Det første Skib, hvor elektrisk Belysning anvendtes, var „Kjøbenhavn“, dog kun paa Dækket. Derefter kom i 1886 „M. G. Melchior“, i 1889—90 „Chr. Broberg“ 1, „J. C. Jacobsen“ 1, „Baron Stjernblad“1, „Nidaros“, „Oluf Bager“, i 1891 „Fiona“ og „Limfjorden“ 1, hvortil kommer det ny i Skotland byggede „Botnia“. Driften i Tidsrummet fra 1868 -1890 (begge Aar inkl.) Skibene i regelmæssig Fart have ialt sejlet: 28,552,576 Kvartmil. Gennemsnitlig har hvert Skib sejlet: 21,41g Kvartmil pr. Aar. Størst gennemsnitlig Distance sejlet pr. Skib pr. Aar udviser Aaret 18go med 25,535,9 Kvartmil, mindst Aaret 1875 med 16,267$ Kvartmil. Størst gennemsejlet Distance pr. Aar har „Expres“ i Aaret 1888 med 50,44g Kvartmil. Med Hensyn til den gennemsnitlige sejlede Distance pr. Skib pr. Aar, stiller den sig temmelig variabel for de forskellige Aar. Uagtet den sejlede Distance pr. Skib gennemgaaende er tiltaget, udviser i Særdeleshed Aarene fra 1868—81 nogle Svingninger, hvilket for en stor Del maa søges i, at i enkelte af disse Aar ere et større Antal Skibe tilgaaede og tagne med i Beregningen af Gennem- snits Distancen pr. Skib, endskøndt de ikke have sejlet de paagældende Aar fuldt ud. Gennemsnitsfarten pr. Time har været 8,89 Kvartmil. I det hele Tidsrum varierer Gennem- snitsfarten pr Aar fta 8,71 til 8,99 Kvartmil, er mindst i Aarene 1876 og 79 og højest i 1886 og 87. Efter 1879 er Farten gennemgaaende tiltagen og dette maa særlig søges i Anskaffelse af Skibe med større Hastighed og dels i Forcering af Maskinernes Gang. Det vil ses af Oversigten, at medens Farten er stigende, er det gennemsnitlige Medio Dybgaaende pr. Skib pr. Aar ogsaa tiltaget, idet Aaret 1880 udviser 9'0F“ medens det derefter stadig forøges indtil 1890 der har 10'9" altsaa et Dybgaaende pr. Skib, som er 1'872" større og som særlig er grundet paa de større Skibe. 1 kun paa Dækket.