Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

KÖNIGSBERGS TILBAGEGANG 49 kommen de nærmest Berlin liggende tyske Havne til gode, efter at det tyske Rige har konsolideret sig. Endelig at gøre Kjøbenhavn til Stapelplads for en Transit- omsætning, hvorved det fra Vest- og Sydevropa ankommende, til Østersølandene be- stemte Gods, som ellers vil søge andre Veje, saasom over Holland og Hamborg, herfra kan fordeles til russiske, finske og tyske Havne, — og omvendt. -----------Hvad nu allerførst Forbindelsen mellem Rusland og det vestlige Nord- evropa angaar, da skal herom berettes, hvorledes der netop fra dette Tidspunkt fremtræder en Forskydning i den russiske Trafik fra Königsberg til Libau^ en Forskydning, som, allerede forinden omhyggeligt forberedt, snart skulde fuldbyrdes med rivende Hast. Men fra samme Øjeblik af og med samme Hastighed sætter ogsaa D. F. D. S. ind og faar, ved straks at lægge Haanden paa den ny Rute, et endnu den Dag i Dag hævdet Forspring i denne Del af Østersøtrafikken. Allerede inden Königsberg havde naaet sin rige Blomstringstid, vare Spirerne bievne lagte til den hurtige og skæbnesvangre Udvikling, som skulde føre til dens russiske Omsætnings Forfald. Det begynder allerede i de første Aar af ?oerne med, at de nordvestlige og østlige Egne af Rusland svigte lidt efter lidt. Overfor Königsbergs billigere Søfragter havde de russiske Østersøhavne visse naturlige Fordele, som hurtigt gjorde deres Virkning. Den væsentligste af disse var den, at medens der for Königsbergs Ved- kommende altid var en Omladning paa Grænsen nødvendig paa Grund af de russiske Baners fra alle andre evropæiske Baner forskellige Sporvidde, saa kunde Kornet over Libau føres løst i Waggoner, fra 1877 endog lige ned til Ladepladserne ved Havnen. — Men, som vi have set, gav Sydrusland Königsberg fuldstændig Erstatning. Den i. April 1875 indførtes der imidlertid paa Jærnbanekonferencen i det tysk-russiske Trafikforbund en ny Bestemmelse, som snart skulde vise sig saare uheldig for Königsberg. Denne gik ud paa, at medens tidligere Fragterne for rus- siske Strækninger vare tariferede efter Rubler, for tyske Strækninger efter R#, saa skulde nu Fragterne, saavel for de russiske som for de tyske Jærnvejs-Strækninger, beregnes 1 R^-. Selvfølgelig bleve derimod vedblivende Tskstcrne for de interne russiske Linier at betale i Rubler. Da nu Rubelkursen begyndte at falde, og altsaa. Markkursen forholdsvis at stige, indtraadte der derved en, med den i den følgende 7