Handskemagerforeningens Festskrift

— 15 8. Hvilken Mester i Lauget, som reiser her fra Staden og tager sin Boepæl i en anden Kiøbstæd eller paa Landet og bliver over Aar og Dag borte, og hand det ikke før hans Bortreyse haver havt med Magistratens og Laugets Minde, da maae hand, om hand igienkom- mer, ikke søge sit Stæd i Lauget, uden hand Magistra- ten og Lauget tilfreds stiller. 9- Maae ingen uden de, som i Lauget ere indskrevne, befatte sig med nogen Peltsverk at tilberede, kiøbe eller sælge, og især maae Bundtmagere ey berede eller for- arbeyde nogen Lamskind til noget saadant Arbeyde, som Handskemagere og Peltsnere vedkommer, og dem i deres Handverk kand være til Indpas, men allene saa vidt de til ringe Huver med at underfore kunde for- bruge ; Thi befindes forskrevne Bundtmagere andet Ar- beyde med Lamskin at underfore en Huver, da straffes første Gang paa 4 Rigsdaler, anden Gang 8 Rigsdaler, tredie Gang at ansees med anden vedbørlig Straf; Hvorimod Handskemagerne og Peltsnerne skal være berettiget, deres Handsker med vildt Foder-Verk at bremme, som hidintil sædvanlig haver været, saa og maae de selv berede hvis Læder de til Handske og Peltser fornøden haver, saa og tilforhandle sig det af Feltberederne her udi Vores Kongeriger og Lande, men ingenlunde noget fra fremmede Stæder forskrive. 10. Naar nogen Laugs-Broder ved Døden afgaaer, da skal det være hans efterladte Hustru u-forment Haand- verket ved Svenne og Drenge at fortsætte, saa længe hun sidder u-gift og sig ærligen forholder.