Handskemagerforeningens Festskrift

20 Badskere, Guldsmede, Tømmermænd, Snedkere, Muurmestre, Smede, Kandestøbere, Pram-Mænd, Færge-Mænd, Vogn-Mænd, Bødkere, Broeleggere; Og paa det Ordre og Skik imidlertid holdes kunde, skal det alle og enhver, som noget ærligt Haandverk lært haver, tillades, sig lovligen og tilbørligen dermed at nære, naar han først haver taget sit Borgerskab. 2. Naar nogen sig hos Magistraten haver angivet, at hand et Haandverk lært haver, og sig dermed vil ernære, skal hand for sin Indtrædelse ikke give mere end tu Lod Sølv til det Laugs Huuses (som hand staaer under) Vedligehol- delse, hvor de nogen Huus eyer: Og hvor de ingen Huus eyer, da til saadan Huuses Leye fire Lod Sølv: Til samme Laugs Oldermand tu Lod Sølv. Og skal ingen Svend, naar hand for Svend bliver antaget, give noget i ringeste Maader; forseer sig nogen herimod, da skal saavel den som fordrer, som den der giver meere end forskrevet staar, bøde tive Lod Sølv. 3- Eftersom det undertiden baade fremmede Haandverks- Folk, som i noget Laug vil indtræde, saa og dennem som i andre Vores egne vidtfraliggende I’rovincier fødde, be- sværligt falder, altid deres Fødsels-Breve at forskaffe: Da skal ingen for deslige Aarsager forhindres at nære sig med det Haandverk hand tilbørligen lærdt haver, naar hand sit Borgerskab har vundet, og sig i de øvrige efter denne \ ores allernaadigste Forordning og andre des angaaende Befalin- ger tilbørligen retter og forholder. 4* Mesterstykke angaaende, da eftersom megen Misbrug unyttig Bekostning dermed hidindtil er vorden foraarsaget, skal den som til Mester i et Handverk vil antages, sig paa Raadstuen angive, og i Magistratens, Oldermandens og de fire ældste Mesteres Overværelse af samme Handverk, bevise at hand kand sit Handverk som lovligt og forsvarligt kand være; Og hvis nogen Tvist om hans Mester-Stykke indfalder,