Handskemagerforeningens Festskrift

og dennem er vitterligt at de deres Mester haver forladt, da bøde derfor som den der huser og hæler en Fredløs Mand, giør det nogen Tieneste-Tiunde, Husbonden u-viden- des, sættes derfor i Stads-Jernet. 3- Naar nogen Svend ankommer eller bortgaaer, skal hannem ingen sær Tractement gives, men Hgesaa vel da, som andre Tider lade sig nøye med ordinaire Spise; og skal de Svenne og Drenge, som faaer Kost hos deres Mester, være tilfreds med den Kost som Mesteren giver dem, hvo herimod handler: Er hand Svend, bøde derfor hvergang tu Rigsdaler til de Fattige i Lauget, eller straffes tu Dage og Nætter paa Vand og Brød; Er det en Dreng, da straffes hand paa Vand og Brød tu Dage i Raadhus-Kielderen. 4- Svenne og Drenge som logerer i deres Mesters Huse, eller der haver deres Kost, skal sig til rette Maaltiid og Sove-Tiid indfinde, saa at Mesteren kand have deres Dørre lukte Klokken ni om Vinter Aften, og ti om Sommeren; Hvo længer bliver ude, bøde til de Fattiges Bøsse 1/1 Rigsdaler. 5- Befindes nogen Svend eller Dreng, uden sin Mesters Minde, at befatte sig med bemældte sin Mesters Handverk, eller noget hos sig at beholde af det hand kand have paa Handverket fortient, da skal hand ikke allene give tilbage igien hvad hand i saa Maacler haver oppebaaret, men der foruden betale dobbelt saa meget i Lauget til de Fattige. 6. Og eftersom enhver, som noget lader hos Mesteren be- stille, det for Betaling til dem at give, betinger, skal ingen Svend, Dreng, Kalkslager eller Handlanger være berettiget derfor nogen sær Penge eller 011 at nyde eller begiære, langt mindre nogen af de Materialier hand forarbeyder, være sig gamle eller ny Søm, Spaaner, Ros eller andet, med hvad Navn det nævnes kand, sig tilvende; Hvo herimod handler, straffes som for andet Tyverie.