Handskemagerforeningens Festskrift

— 30 — beyde udi Jern i Vores Citadelle paa visse Uger, Maaneder eller A an, efter Forseelsens Grovhed; hvilken Dom det ikke maae være tilladt at appellere, efterdi Vi selv ville have Os forbeholden, samme, efter Allernaadigst Godtbefindende, at formilde. Men saa snart Dommen over een eller to af de Skyldige ad Gangen, udi deres og de øvrige Anholdnes Paahør, er afsagt, skal den strax exsekveres, og de Paa- dømte, udi de andres Paasyn uden Naade eller Forhaling, til Fæst- ningen henbringes. 6to. Skulle nogen af de Skyldige, førend Dom afsiges, falde til Føye, erkiende deres Forseelse og love Bedring; da maae det være de Til- forordnede tilladt, dennem paa mildere Maade, saasom med Mulct, taalelig Straf paa Kroppen, eller Friefindelse for videre Tiltale, ved endelig Dom at ansee. 7mo. Skulle det under det holdende Forhør opdages, hvilke der for den begangne U-orden og Opstand have været Stiftere og Hoved Mænd, eller og, at nogen, under og i Anledning af den skeede Sam- menrottelse, haver begaaet nogen Mishandling, der saaledes kunde fortiene høyere Straf, end den femte Post i denne Vores Allernaadigste Anordning fastsætter; da skulle de, som sig saa grovelig have forgaaet, hensættes i Bolt og Jern i Forvaring, indtil den allerunderdanigste Relation, som o venmeldte Vores Tilforordnede om heele Sagen og alle dens Omstændigheder til Os allerunderdanigst og forderligst have at indsende, bliver Os allerunderdanigst forestillet, da Vi selv Vores Allernaadigste Kesolntion om slige Skyldiges videre Forfølgelse, eller Exemplariske Straf, ville udgive Thi bliver Allerhøystbemeldte Hans Majestæts Aller- naadigste Anordning, til alle Vedkommendes Efterretning og allerunderdanigst Efterlevelse, herved bekiendtgjort, saavel- som og forbemeldte allegerede 14de Post af det Kongelige Reglement af 24. April 1734, og 26de Post at Muurmester- nes Laugsarticler, der lyder saaledes: De Svenne, som under nogen Slags Prætext lader sig lyste, enten at reyse, for at ophidse deres Kammerater med sig at følge, eller at giøre et eller andet Oprør, og følgelig sig tilsammenrotter, og holder sig tilbage, indtil de i een eller anden deres formeentlige Prætention eller Besværing kunde blive føyede, fra at giøre noget Arbeyde, eller selv i Hobetall udtræder fra Arbeydet, og hvad meere deslige ind- faldende rebelliske Utilbørligheder være kand; deslige Oprørere skal ikke alleene med Fængsel, Rasphuus og Arbeyde i Fæstningen, men endog efter Omstændighedernes Beskaffenhed, og ligesom de befindes