Handskemagerforeningens Festskrift

— 46 — stof og tillige anvendtes til Sengetæpper; men ogsaa for Pungemagerne har der været rigeligt Arbejde; man maa nemlig erindre, at Linned i det Hele taget saavel- som Lærredslagener ikke bleve almindelig benyttede før efter Midten af det 16de Aarhundrede, og at Lommer ikke kjendtes i Klædninger før henimod Slutningen af Aarhundredet, og at det ogsaa paa den Tid — da strik- kede Strømper endnu vare noget ganske Nyt og kost- bart — var det Almindelige at bære »Hoser« af Klæde eller Skind, men i Reglen af Skind. Som Haandværket dreves i hine fjerne Tider, har det i alt væsentligt holdt sig til ind i dette Aarhundrede. Handskemageren kjøbte selv sine raa Skind og beredte dem enten med .Ulden paa til Peltsnerarbejde: Peltse, Huer og Foerhandsker, eller haarede dem og garvede dem til Handskebrug. Denne Garvning har mest været til »Barkhandsker« eller, som de senere blev kaldt, »Randershandsker«. Uagtet det i Laugsskraaen fra 1514 udtales, i at Pungemagere alene skulde have Ret til at bruge barket Læder, allunet Læder og semsk Læder, maa det dog antages, at Tilberedningen af semsk Læder eller Vadske- skind senere ere gaaet over til Fellberederlauget, saa- ledes at Handskemagerne enten have sendt de Skind, de vilde benytte til Vadskeskind, til Beredning hos Fell- berederne eller ogsaa kjøbt færdige Vadskeskind af disse, men de tvende andre Beredningsmaader vedblev de der- imod selv at udøve. Mesteren i Forening med sin Svend og Læredreng — i Reglen havde en Mester ikke Arbejde for flere — beredte Skindene og tilskar Handsker og Peltse om Dagen, medens Lysearbejdet bestod i Syning. Vel maa det