Handskemagerforeningens Festskrift

— 5i — hævde en Plads paa Udlandets Markeder, om det end er væsentlig andre Artikler, hvormed der nu vindes Ind- gang end i Begyndelsen. Hvad der bidrog til at aabne det engelske Marked for den danske Handske var ikke blot, at den var en ret fin, god og stærk og dertil prisbillig Handske, men tvende andre Omstændigheder vare her medvirkende. Hl den kjøbenhavnske Handskes øvrige Fortrin var nemlig kommet en Ensartethed i Snit og Udseende, som man dengang savnede hos Handsker andenstedsfra f. Ex. hos de tydsk-østerigske, og dette kom af, at Fabrikanterne her paa Pladsen strax sluttede sig til det nyere franske filskjæresystem, som repræsenteredes ved den af N. F. Larsen i Aaret 1863 fra Paris indforskrevne Tilskjæremaskine, •■') og at de ligeledes strax benyttede Handskesymaskinen, som blev almindelig i Begyndelsen af Halvfjerdserne. Men der behøvedes endnu et Ini- tiativ til at bringe Fabrikatet ind paa det engelske Marked og Æren herfor tilkommer særlig en kjøben- havnsk Handlende Grosserer Tb. Dyrhauge, som i Løbet af faa Aar grundede en betydelig Exportforretning af Handsker til England. Forskjellige andre Handske-Ex- portforretninger kom efterhaanden til uden at det dog førte til noget større Resultat for Fabrikanterne, og i de senere Aar have flere og flere Fabrikanter forsøgt selv at indarbejde deres Fabrikat paa det engelske Marked, saa- ledes som det altid har været Tilfældet paa de andre uden- landske Markeder. Medvirkende Aarsager til den meget *) Porøvrigt havde Mattats Fabrik i Randers allerede i 1850 en god Tilskjæremaskine fra Grenoble i Gang, men den fik ikke en saadan Betydning for hele Handskeproduktionen som den i Kjøbenhavn, hvor alle Fabrikanter inden kort Tid optog Systemet. 4