Handskemagerforeningens Festskrift

— 50 — allerede i 1820 nedsatte sig her, men Størstedelen af de hvidgarvede Skind kom dog fra Garverierne i Ran- ders og Viborg, indtil A. L. Topp anlagde et Hvid- garverie her i Byen, og efter det Tidspunkt har Hvid- garveriet, Skindfarveriet og Handskefabrikationen her langt overfløjet Provindsbyernes, navnlig har W. Kle- now grundet en stor Hvidgarverforretning. Blandt de første betydelige Handskefabrikker her maa nævnes Petz- kes, Bauers og Taagerups. Forholdene vare alligevel smaa: N. F. Larsen — hvis Handskefabrik senere blev den betydeligste i Norden — kunde saaledes i 1843, da han etablerede sig, dele en Svend med to andre Mestere, men snart tog Forretningen et stærkt Opsving, først ved Udførsel til Norge, Sverig og det nordligste Tydskland, dei'næst har den bredt sig mere og mere og er tilsidst naaet til England. Den danske Glacéhandske, hvormed vi efterhaanden vandt Indgang paa de udenlandske Markeder, var virke- lig ogsaa en fin og god Handske. Skindene kom, som tidligere nævnt, dengang hovedsagelig fra Jylland, og det var de smaa tætnarvede Lammeskind fra de magre Hedeegne, der udgjorde det væsentligste Materiale: 5 å 6 Handsker var vistnok det største Kvantum, som disse Skind ydede. — Efterhaanden bleve ogsaa Skind fra Øerne paaagtede, og svenske og norske Skind fra de magre Egne, der i mange Henseender komme de jydske Hedeskind nærmere end Øernes og Skaanes, bleve stærkt benyttede, men paa den ene Side den tiltagende Op- dyrkning og paa den anden den stadig stigende Efter- spørgsel har medført, at det for at tilfredsstille Behovet bestandig har været nødvendigt at tage større og større Skind ind under Fabrikationen. Hidtil er det alligevel lykkedes Fabrikanterne at