Nogle Undersøgelser af Grundluften, Grundvandet og Jordbunden
i Kjøbenhavn og Frederiksberg paa Foranstaltning af Selskabet for Sundhedsplejen i Danmark

13 1 Kjøbenhavn ere derimod Forholdene af en ganske anden Beskaffenhed. Her bestaar den oprindelige Jordbund i Hovedsagen af Rullestensler og uregel- mæssigt aflejrede Sandlag, medens Opfyldningens Mægtiglied i en saa gammel By som Kjøbenhavn varierer betydeligt, nemlig fra 0—16 Fod. Som Folge deraf maatte Afstanden mellem de enkelte lagttagelsespunkter være mindre end i Berlin, og det blev oprindeligt fastsat, at benytte 55 Punkter i Kjøbenhavn til Maaling af Grundvandets Hojde. Hvert enkelt lagttagelsespunkt kom derved til at omfatte ca. 40 Tdr. Land. Vi søgte nu først at komme til Kundskab om, hvorvidt der i Nærheden af de til Vandstandsmaalingerne udsete Punkter fandtes gravede Brønde, som ikke længere benyttes, og som ere bievne bevarede fra Fortiden, fordi der paahviler Ejerne en Forpligtelse at vedligeholde dem til Brug i lidebrandstilfælde1). Efterat Kjøbenhavn i Aaret 1859 havde faaet et Vandværk, blev vel en stor Del af Brøn- dene éfterhaanden tilkastede med Brandvæsenets Tilladelse; men der var dog endnu en Del tilbage, og af dem, der paa Grund af deres Beliggenhed godt egnede sig til Maalingerne, var der 15 i den indre By, 9 i de udenbys Kvarterer og 4 paa Christianshavn og den tilgrændsende Del af Amager. Uagtet Sundbyerne ikke hore til Kjøbenhavns Kommune, ansaa man det dog for ønskeligt, at Undersøgelserne udvidedes dertil paa Grund af Nærheden og den nøje Forbindelse, som den derværende Befolkning staar i til Kjøbenhavn, og deri var Selskabets Bestyrelse enig med Udvalget. Da endvidere en Del af Frederiksborg Kommune strækker sig ind mellem Nørrebros og Vesterbros Kvartererne, var det meget heldigt, at dens Kommunal- bestyrelse bevilgede et Belob til Grundvands-Undersøgelser i dette Sogn. Jord- bunden er her mere ensartet og mindre opfyldt end i en stor Del af Kjøbenhavn, saa at man kunde nøjes med forholdsvis færre lagttagelsespunkter. Der udvalgtes af de forefundne Brønde 20, og Maalingerne foretoges samtidigt og paa samme Maade i Kjøbenhavn og Frederiksberg. Som ovenstaaende Tal udvise, var det dog for Kjøbenhavns Vedkommende ikke muligt at indskrænke sig til alene at benytte de existerende Brønde, da der var store Partier, navnlig i den nyere Del af Hovedstaden, hvor saadanne slet ikke *) Førend Byen blev forsynet med Vand igjennem særskilte Lodninger fra Indsøerne i Kjøben- havns Omegn, var Befolkningen, som bekjendt, henvist til at forskaffe sig Vand til Hus- og Fabrikbrug fra gravede Brønde, hvoraf der efter Pon toppi dans Angivelse («Origines Hafnienses» S. 345) endnu fandtes omtrent 500 private og 12 offentlige Brønde i Midten af det 17de Aarhundrede. Ifølge Brandvæsenets Journaler var i Aarene 1827—29 Antallet 418, og i daværende Vandinspektør, Loktor Hummels Indberetning til den kongelige Vandkom- mission i 1847 angives, at der vol var tilbage nominelt 395 gravode Brønde, men at kun 251 vare i brugbar Stand. Hummel oplyser sammesteds, at den Vandmængde, disse Brønde kunde levero, udgjorde omtrent 40,000 Tdr. Vand daglig.