Nogle Undersøgelser af Grundluften, Grundvandet og Jordbunden
i Kjøbenhavn og Frederiksberg paa Foranstaltning af Selskabet for Sundhedsplejen i Danmark

21 1 TabelIX or der, som det sees, angivet Brøndenes Terrænhøjde over Havet, den aarlige Middelvandstand i Jorden i Aarene 1882 og 1883, udregnet af do maanedlige Grundvands-Højder i Tabellerne V—VIII, Differentsen mellem de sidstnævntes Maximum og Minimum i 1882—83, samt den højeste og laveste iagttagne Grundvandshøjde i hele Tidsrummet 1881—84. Deraf vil man kunne udlede Gundvandets Afstand fra Jordoverfladen ved hvert enkelt lagt- tagelsespunkt. Vi skulle derfor her indskrænke os til at anføre nogle Exempler paa Steder, hvor Grundvandet enten ligger meget dybt under, eller meget nær ved Overfladen paa de Tider, det har indtaget den højeste Stand fra Septbr. 1881 til Juli 1884. En meget dyb Beliggenhed af det underjordiske Vandspejl findes paa folgende Steder: Løbe- Nr. Beliggenhed. Terræn- højde. Grundvandet. 10 Kultorvet Nr. 15 z% 18 under Overfladen. 1 Nørrevoldgade" Nr. 30 *9 18 - 3 Set. Pcderstræde Nr. 13—15 29 17 - - 4 Studiestræde Nr. 19 27 17 - 5 Universitetet 27 17 - - De ere alle beliggende i den højeste Del af det ældste Kjobcnhavn, nær ved Resterne af den gamle Voldgrav, der vistnok har nogen Indflydelse paa, at Grundvandet her bar en saa dyb Beliggenhed. Kun paa to Steder i de udenbyes Kvarterer og paa Frederiksberg er der iagttaget en saa stor Afstand til Grund- vandet. Hvis der tidligere, da Stadsgraven udgjorde et sammenhængende Bassin, var blevet foretaget Grundvands-Maalinger i den nuværende Voldgade og Farimagsgade paa de samme Punkter, som undersøgtes i 1881—84, vilde man nu kunne have faaet Oplysning om, hvad Indflydelse det har havt paa Grundvandets Højde i dette Terræn, at Stadsgraven delvis er bleven tilkastet. Iblandt de Brønde, hvori det medicinske Selskab lod foretage systematiske Maalinger i 1869—71 i den nordvestligste Del af det indre Kjobenhavn, er der dog to (Studiestræde 19 og Larslejstræde 1), som ogsaa anvendtes ved de af Selskabet for Sundhedsplejen anstillede Undersøgelser, samt et Par, der ligge i Nærheden af de senest benyttede lagttagelsespunkter. Disse ere de eneste, der kunne bruges til en direkte Sammenligning, naar der tages tilbørligt Hensyn til, hvorledes Fugtigheds- forholdene vare i sidstnævnte to Perioder. Det træffer sig nu saa heldigt, at de i det Væsentlige, hvad Regnmængdens Størrelse og Fordeling i Aarstiderne angaar, havde samme Karakter, og i alt Fald var Forskjellen ikke saa stor, at den vilde kunne