Nogle Undersøgelser af Grundluften, Grundvandet og Jordbunden
i Kjøbenhavn og Frederiksberg paa Foranstaltning af Selskabet for Sundhedsplejen i Danmark

Forfatter: Chr. Steenbuch, F. Johnstrup, C. Ambt

År: 1888

Forlag: Jacob Lunds Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 42

UDK: 614.7 Amb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 70 Forrige Næste
Borehul Nr. 1. Nr. 2. Nr. 3 (nærmest Sluttorigade). 15 Fod aim. Fyld, 12^2 Fod aim. Fyld, IP^ Fod aim. Fyld. 2 - sandbi. Gjødning. 8 - Sand og Sten. 12 - Sand og Grus. 8V 2 - Sand, 4 - Ler. 6 - Ler. 5 - Ler. Man seer heraf, at der under almindelig Opfyldning findes slet Opfyldning i saa stor Dybde, at den ikke kunde afsættes paa 10 Fods Jordbundskortet. Dot fortjener ikke desto mindre at omtales, fordi dette Parti netop ligger i et Streg, hvor man mener, at «Kattesundet» har strakt sig. Saavel ældre som nyere Kirkegaarde ere antydede paa den sædvanlige Maade ved Kors, men de ere ikke paa Kortene betegnede ved Signaturen for «slet Opfyld- ning», uagtet de indeholde organiske Stoffer, da disses Mængde især paa meget gamle Begravelsespladser kan være aldeles forsvindende, og man har vistnok ofte til- lagt saadanne Pladser en for stor Betydning med Hensyn til epidemiske Sygdommes Udbredelse. I alt Fald kunne dø ikke have den skadelige Indvirkning i hygiejnisk Retning som de udstrakte og mægtige Lag af Gjødning paa de gamle Renovations- pladser, der findes i den ostlige Del af den ældre By og paa Christianshavn. Disse Strøg saavelsom alle Steder, hvor der i Grunden er fundet tildækkede Latringruber eller betydelige Ansamlinger af stinkende Mudder, ere derimod betegnede paa Kortene ved Signatur som «slet Opfyldning», for derved at antyde, at Gjærings- processen paa disse Steder rimeligvis endnu ikke er afsluttet. Hvad der har en særegen Betydning ved Bedømmelse af, hvorvidt saadanne Lag med mange dyriske Levninger maa ansees for at være mere eller mindre skadelige i hygiejnisk Henseende, er den vélbekjendte Egenskab ved Jordbunden, som betegnes ved, at den er «sur». Derved forstaas i Almindelighed, at den inde- holder tildels stillestaaende Vand uden synderlig Gjennemstromning, og i saadanne Tilfælde forværres Forholdet yderligere, hvis det Vand, der tilføres et saadant Lag, kommer fra et andet inficeret Terræn. I slige Tilfælde vil nemlig Jordlaget meget let endnu kunne være i Gjæringstilstand og ledsaget af en Udvikling af skadelige Luftarter. Om saadanne Forholds Tilstedeværelse give Kortene vel ingen direkte Oplysning, men det kan udledes ved en Sammenligning med Planerne I og II, som angive Grund- vandets Afstand fra Jordoverfladen, Retningen hvori og Hastigheden hvormed det bevæger sig igjennem Jordlagene (Jvnf. hvad der herom er meddelt S. 21—25). Hvorvidt nu Jordbundskortene i det Hele taget kunne bringes i Samklang mod historiske Beretninger om de Forandringer, det oprindelige Jordsmon har været underkastet, maa overlades mere Sagkyndige at afgjøre, og vi skulle her indskrænke os til at anføre de Resultater, som der efter vor Formening kunne ud- ledes ved en Sammenligning mellem de paa Planerne V og VI betegnede Jordlags Udbredelse i 5 og 10 Fods Dybde. Hvad nu for det Forsto den ældre Del af Kj øbo n havn angaar, da