Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

5 var en af de nederste. Snart indtraadte imidlertid en For- andring , og Grunden hertil var efter hans egen Beretning følgende: En Morgen, da de gik til Skole, gav den Dreng, der sad nærmest over ham, ham et Spark i Maven, som voldte ham megen Smerte. Newton „udfordrede44 ham derfor efter endt Skoletid. Kampen stod paa Kirkegaarden, og skjønt Modstanderen var ham overlegen baade i Størrelse °g Styrke, seirede Newton dog ved sin Aandsnærværelse og Behændighed fuldstændig over ham. Skolemesterens Søn, der i det Samme kom til, roste ham i stærke Udtryk for hans Dygtighed; men midt under denne Lovtale gik det pludselig op for Newton, at Skolemesteren selv vilde have dømt anderledes imellem dem, og han fattede da den Be- slutning ogsaa aanclelig at beseire sin Modstander. Fra dette Øieblik af lagde han sig efter Flid og Opmærksomhed, og Følgen heraf var den, at han snart blev den Øverste i Klassen. Hans Uopmærksomhed havde for Øvrigt haft sine eien- clommelige Aarsager. Allerede paa denne Tid havde hans Interesser taget en bestemt udpræget Retning. Enhver mekanisk Frembringelse, han saa, vakte hans Opmærk- somhed; han aftegnede eller eftergjorde den og lagde sig med Iver efter selv at gjøre nye Opfindelser paa Mekanikens Omraade. Da der blev bygget en Mølle i Nærheden af Grantham, tilbragte han al sin Fritid paa Stedet blandt Ar- beiderne og erhvervede sig ved denne Leiliglied et saadant Kjendskab til Maskineriets Indretning, at han siden selv kunde tømre sig en lille Model, der af kompetente Dommere blev erklæret for „et i alle Maader lige saa dygtigt Stykke Arbeide som Originalen». Denne Model blev ofte, naar det blæste, sat op paa Apothekerens Hus, hvor Newton boede, og dreves da ganske som en virkelig Mølle ved Vindens Tryk paa de smaa Seil. I stille Veir benyttedes en anden Driv- kraft. Inde i Møllen var der et Trædehjul, og en Mus, 1*