Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

8 Skygge, er forsvunden; men forneden paa Stenen findes Navnet Newton med Undtagelse af de to første Bogstaver, der ere udviskede af Ælde, endnu tydelig bevaret. Sav og Hammer vare for Øvrigt ikke de eneste Red- skaber, den opvoxende Forsker benyttede. Han lagde sig ogsaa efter Tegning og Maling. Væggene i lians Værelse hos Apothekeren vare behængte med Billeder, han selv havde tegnet og malet og sat i selvfabrikerede Rammer. Der var Portræter af forskjellige engelske Konger og af flere af hans Bekjendte i Grantham; der var Billeder af Dyr og Fugle, Mennesker, Skibe og mathematiske Figurer, liere af dem vare tegnede med Trækul umiddelbart paa Væggen og saas der, lige indtil Huset blev revet ned 1711. Efter en Meddelelse fra ham selv var han endelig „særlig ypperlig til at at lave Vers.“ Desværre er imidlertid ingen af hans poetiske Aandsfrembringelser bleven bevaret, og har han som Ung haft Evner i poetisk Retning, saa har han i alt Fald ikke senere holdt disse Evner vedlige ved til- strækkelig Øvelse; ja som Ældre følte han endog et vist Mishag ved Poesi, „ikke ulig Plato« — tilføier en af hans Biografer — „der i sine yngre Dage selv havde helliget sig til Poesien, medens han i sine ældre Aar end ikke vilde indrømme Homer en Plads i sin Stat.“ Newton tilbragte i Alt, med en enkelt længere Afbry- delse, hvorom siden, syv Aar i G-rantham, efter Alt at dømme syv lykkelige Aar, i hvilke hans Aand frit kunde udvikle sig og søge sin Næring paa de Omraader, der mest tiltalte og fængslede den. I Mr. Clark’s Hus opholdt sig tillige nogle unge Piger, hvis Selskab han satte megen Pris paa og langt foretrak for sine Kammeraters. Han lavede smaa Borde og Skabe til dem, tegnede og malede for dem osv. Navnlig følte han sig fængslet af Miss Storey, Apo- thekerens Steddatter, der var et Par Aar yngre end han selv og ikke blot ualmindelig smuk, men tillige ypperlig be-