Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

Forfatter: K. Kroman

År: 1884

Forlag: ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 75

UDK: 92 N

(EFTER TRE FOREDRAG I INDUSTRIFORENINGEN.)

Særtryk af Industriforeningens Maanedsskrift.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
9 gavet. Hun blev senere to Gange gift og besøgtes i sit 82de Aar af en af Newtons Biografer, hvem hun fortalte, at hun og Newton virkelig havde været „in love“, men at hendes Mangel paa Formue og hans egne utilstrækkelige Indtægter som Universitetslærer i Cambridge havde for- hindret deres Giftermaal. Newton vedblev for Øvrigt at nære Venskab for hende lige til sin Død, besøgte hende regelmæssig hver Gang, han kom til Woolsthorpe, og hjalp hende trofast i de smaa Pengeforlegenheder, som af og til synes at have fortrædiget hendes Familie. I Aaret 1656, altsaa da Newton var 14 Aar gammel, døde hans Stedfader, og det var denne Omstændighed, der nær havde gjort en brat Ende paa hans Ophold i Granthain. Hans Moder flyttede med hans tre Halvsøskende Mary, Benjamin og Hannah Smith, tilbage til Herregaarden Wools- thorpe, som i Mellemtiden var bleven grundig istandsat, og da Newton ved denne Tid havde lært omtrent Alt, hvad Provindsskolen kunde byde ham, blev det besluttet, at han ligeledes skulde vende tilbage til Woolsthorpe for at lære Landvæsenet og lidt efter lidt overtage Gaardens Besty- relse. Denne Plan viste sig imidlertid uudførlig. For at indøve Drengen i hans nye Pligter, sendte Moderen ham bl. A. hyppig om Lørdagen, da det var Torvedag, til Grantham for at sælge Korn og andre Landprodukter og kjøbe ind til Husholdningen. En gammel prøvet Tjener ledsagede ham for at staa ham bi ved denne uvante For- retning. Newton kunde imidlertid ikke afvinde Kjøbet og Salget den mindste Interesse, og disse Lørdagsture udførtes derfor efterhaanden regelmæssig paa den Maade, at aldrig saa snart havde de faaet sat deres Heste ind i „Saracener- hovedet“, før Drengen undløb til sin forrige Værts, Apo- thekerens Dagligstue eller op i Husets Kvistkammer, hvor han havde opdaget en Bunke gamle Bøger, som levende fængslede hans Opmærksomhed. Her sad han da fordybet