Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben
Forfatter: K. Kroman
År: 1884
Forlag: ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 75
UDK: 92 N
(EFTER TRE FOREDRAG I INDUSTRIFORENINGEN.)
Særtryk af Industriforeningens Maanedsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
gavet. Hun blev senere to Gange gift og besøgtes i sit
82de Aar af en af Newtons Biografer, hvem hun fortalte,
at hun og Newton virkelig havde været „in love“, men at
hendes Mangel paa Formue og hans egne utilstrækkelige
Indtægter som Universitetslærer i Cambridge havde for-
hindret deres Giftermaal. Newton vedblev for Øvrigt at
nære Venskab for hende lige til sin Død, besøgte hende
regelmæssig hver Gang, han kom til Woolsthorpe, og hjalp
hende trofast i de smaa Pengeforlegenheder, som af og til
synes at have fortrædiget hendes Familie.
I Aaret 1656, altsaa da Newton var 14 Aar gammel,
døde hans Stedfader, og det var denne Omstændighed, der
nær havde gjort en brat Ende paa hans Ophold i Granthain.
Hans Moder flyttede med hans tre Halvsøskende Mary,
Benjamin og Hannah Smith, tilbage til Herregaarden Wools-
thorpe, som i Mellemtiden var bleven grundig istandsat, og
da Newton ved denne Tid havde lært omtrent Alt, hvad
Provindsskolen kunde byde ham, blev det besluttet, at han
ligeledes skulde vende tilbage til Woolsthorpe for at lære
Landvæsenet og lidt efter lidt overtage Gaardens Besty-
relse. Denne Plan viste sig imidlertid uudførlig. For at
indøve Drengen i hans nye Pligter, sendte Moderen ham
bl. A. hyppig om Lørdagen, da det var Torvedag, til
Grantham for at sælge Korn og andre Landprodukter og
kjøbe ind til Husholdningen. En gammel prøvet Tjener
ledsagede ham for at staa ham bi ved denne uvante For-
retning. Newton kunde imidlertid ikke afvinde Kjøbet og
Salget den mindste Interesse, og disse Lørdagsture udførtes
derfor efterhaanden regelmæssig paa den Maade, at aldrig
saa snart havde de faaet sat deres Heste ind i „Saracener-
hovedet“, før Drengen undløb til sin forrige Værts, Apo-
thekerens Dagligstue eller op i Husets Kvistkammer, hvor
han havde opdaget en Bunke gamle Bøger, som levende
fængslede hans Opmærksomhed. Her sad han da fordybet